J.nr.
                                                                                                               Â
                                                                                                           Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr.193 af 19. februar 2007.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
"Ministeren bedes oplyse, om der er udarbejdet beretning/rapport om SKATs gennemførelse af SKATs indsatsplan for 2006."
Svar:
Der er ikke udarbejdet en egentlig beretning eller rapport om SKATs gennemførelse af indsatsplanen for 2006. Der er heller ikke aktuelle planer om at udarbejde en sådan.
Indsatsplanen for 2006 var et konglomerat af gammelt og nyt. Den indeholdt mange konkrete temaer og havde en relativt høj detaljeringsgrad, hvilket peger bagud i tid. Desuden var der – idet den blev udarbejdet lige omkring fusionstidspunkt – tale om en sammenskrivning af de tidligere ligningsplaner for kommunerne og ToldSkats kontrolplan. Endelig afspejler hele dens opbygning de mål og måltal, som SKAT i henhold til aftalen med Finansministeriet skulle opfylde for 2006. Denne måde at måle på, er ikke længere aktuel.
Det er min opfattelse, at der allerede er foretaget flere afrapporteringer af indsatsen i 2006, jf. især min redegørelse om den aktuelle situation i SKAT, jf. SAU alm. del – bilag 96, men også i redegørelser der i årets løb er blevet giver til Skatteudvalget og medlemmer af Folketinget.
I øvrigt mener jeg, at det er vigtigere, at vi ser fremad med udgangspunkt i indsatsstrategien, jf. mit svar på spørgsmål SAU 192 alm. del.