Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 191 af 19. februar 2007. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang de øvrige nordiske lande anvender ordninger svarende til den danske forskerskatteordning (kildeskattelovens §48E), og herunder særligt oplyse:

• beløbsgrænser

• antallet af personer, der bruger ordningen,

• krav til beskæftigelse for de, der anvender ordningen, herunder om den er afgrænset til visse brancher

• om professionelle sportsudøvere (f.eks. fodboldspillere og ishockeyspillere) kan benytte ordningen

• særlige værnsregler mod, at ordningen anvendes af ”hjemvendte” professionelle sportsudøvere og lignende.

 

Svar:

I de øvrige nordiske lande findes der særlige ”forskerskatteordninger” i Sverige og Finland, men ikke i Norge og Island.

Den svenske ordning adskiller sig på væsentlige områder fra den danske. Således er den svenske ordning ikke en nettolønsordning som den danske. I stedet beregnes skatten på grundlag af 75 pct. af den skattepligtige indkomst. Den pågældende har således under den svenske ordning – i modsætning til den danske – adgang til almindelige skattefradrag. Der er ingen beløbsgrænser i den svenske ordning.

Persongruppen omfatter erhvervsledere, videnskabsfolk, forskere, specialister og andre med kvalifikationer, som det er vanskeligt at skaffe i Sverige. Den pågældende må ikke have været hjemmehørende i Sverige inden for fem år forud for ansættelsen under ordningen og må ikke være svensk statsborger. Anvendelse af ordningen skal godkendes af et særligt forskerskattenævn. Fodboldspillere og andre sportsudøvere kan efter det oplyste ikke omfattes af ordningen.

De nævnte skattefordele kan gives for en periode på tre år, når hensigten er, at den pågældende ikke skal opholde sig i Sverige i mere end fem år. Ca. 600 personer anvender i øjeblikket ordningen.

Den finske ordning er en nettolønsordning som den danske, men skatten er højere, nemlig 35 pct. mod 25 pct. i Danmark. Til gengæld er vederlagskravet i Finland mindre end i Danmark, nemlig 5.800 € (ca. 43.500 kr.) om måneden mod ca. 65.000 kr. om måneden i Danmark. Vederlagskravet gælder ikke for lærere/forskere ved universiteter og højere læreanstalter.

Ordningen kan anvendes i 48 måneder. Den pågældende må ikke have været hjemmehørende i Finland inden for fem år forud for ansættelsen under ordningen og må ikke være finsk statsborger. Den pågældende skal udføre arbejde, som kræver særlig sagkundskab, uden at dette begreb er defineret nærmere i lovgivningen. Man har ikke ladet fodboldspillere og andre sportsudøvere være omfattet af ordningen, men sportstrænere kan omfattes. Der er i øjeblikket ca. 500 personer omfattet af ordningen.

Kilder: De øvrige nordiske landes skatteforvaltningers respektive hjemmesider, International Bureau of Fiscal Documentation og oplysninger modtaget fra de svenske og finske skattemyndigheder.