J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-032701
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 188 og 189 af 19. februar 2007.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 188:

"Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 39 redegøre for, hvorledes det angivne beløb på 2.307 mio. kr. i afskrevne statslige restancer fordeler sig på uerholdelighed, eftergivelse og forældelse?"

 

Svar:

Som jeg oplyste i mit svar på SAU 39, er der generelt en række systemmæssige vanskeligheder ved at udarbejde samlede statistiske oversigter på inddrivelsesområdet. Inddrivelsesopgaven er overtaget fra flere forskellige offentlige myndigheder og understøttes af 5 forskellige edb-systemer. Indtil de forskellige edb-systemer på området afløses af et fælles inddrivelsessystem, er det derfor ikke i alle tilfælde muligt at levere samlede entydige og sammenlignelige statistiske oversigter. Det forventes, at det fælles inddrivelsessystem vil være i drift i 2009.    

 

For så vidt angår beløbet på 2.307 mio. kr. vedrørende afskrevne statslige restancer, kan jeg dog oplyse, at der perioden fra 1. november 2005 til 31. oktober 2006 er afskrevet 83 mio. kr. som følge af eftergivelse. Den resterende del af beløbet er det ikke systemmæssigt muligt at udspecificere på uerholdelige og forældede restancer, da disse fordringer konteres på samme konto i Statsregnskabet.

 


Spørgsmål 189:

"Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 39 redegøre for, hvornår det forventes at en tilsvarende opgørelse vil kunne laves for de kommunale krav?"

 

Svar:

Kommunale krav afskrives som hovedregel af kommunerne selv, som fordringshavere.

 

Det vil således ikke være muligt for SKAT at lave en tilsvarende opgørelse for de kommunale krav, da data ikke fremgår af SKATs systemer.