Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 173 og 174 af 6. februar 2007.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        


Spørgsmål 173:

”Ministeren anmodes om at redegøre for hvad marginalskatten vil være – henholdsvis før og efter en lønstigning – for en enlig lønmodtager med to børn, der kun betaler bundskat og som modtager boligsikring og tilskud til daginstitution, hvis lønstigningen er så høj, at lønmodtageren ikke længere kan modtage henholdsvis boligsikring og tilskud til daginstitution?”

 

Spørgsmål 174:

”Ministeren anmodes om at redegøre for hvad marginalskatten vil være – henholdsvis før og efter en lønstigning – for en enlig lønmodtager med to børn, der betaler mellemskat og som modtager boligsikring og tilskud til daginstitution, hvis lønstigningen er så høj, at lønmodtageren ikke længere kan modtage henholdsvis boligsikring og tilskud til daginstitution?”

 

Svar på spørgsmål 173 og 174:

Det er nødvendigt at gøre en række antagelser om boligudgift og -areal samt om bruttoudgiften til daginstitutionspladserne, før den sammensatte marginalprocent kan beregnes for en enlig lønmodtager i lejebolig med to børn.

 

Forudsættes den årlige boligudgift at udgøre 50.000 kr. og boligens areal at være under 85 m2, modregnes indkomst i boligsikringen med 18 pct. af den del af husstandsindkomsten, der overstiger 151.900 kr. og indtil 304.033,33 kr.[1], hvor boligsikringen mistes helt, jf. reglerne for boligsikring beskrevet i boks 1.

 

For at beregne den marginale virkning af aftrapning af fripladstilskuddet, er det nødvendigt at kende taksten for de to børns daginstitutionspladser. Det forudsættes her, at det ene barn er mellem 0 og 2 år og går i vuggestue, og at det andet barn er mellem 3 og 6 år og går i børnehave[2]. Tjener den enlige lønmodtager med 2 børn mindre end 141.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, får denne dækket hele udgiften til daginstitutionsbetaling (fuldt fripladstilskud). Fripladstilskuddet aftrappes for personlig indkomst mv. mellem 141.000 kr. og 422.900 kr. i 2007, jf. boks 2. For personlig indkomst mv. i intervallet 143.968 kr. til 422.899 kr. forhøjes daginstitutionsbetalingen med 1 pct. for hver 2.967 kroners indtægtsstigning. Det giver en marginal modregningsprocent af indkomst i det samlede fripladstilskud på 13,284 pct.[3] i dette interval.

 

Den sammensatte marginalprocent for såvel en bundskatteyder som en mellemskatteyder afhænger af skatteyderens præcise indkomst, jf. tabel 1. For en bundskatteyder, der tjener over 151.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, udgør den sammensatte marginalprocent 71,8 pct.

 

En typisk LO-arbejder har i 2007 en personlig indkomst på ca. 291.000 kr., svarende til en indkomst på mellemskatteniveau. Den sammensatte marginalprocent ved en personlig indkomst på 291.000 kr. er 77,3 pct. inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og eksklusiv kirkeskat, når der tages højde for aftrapning af fripladstilskud og modregning i boligsikring, jf. tabel 1.

 

Tabel 1.     Sammensatte marginalskatter for enlig lønmodtager i lejebolig med et barn i vuggestue og et barn i børnehave

Personlig indkomst mv. 2006

Marginal

skattesats for

personlig

indkomst 1)

Aftrapning af friplads-

tilskud 2)

Modregning i boligsikring 3)

Sammensat marginal-procent af personlig indkomst

Sammensat marginal-procent af brutto-indkomst

Kr.

--------------------------------------- Pct. ---------------------------------------

Pct.

0 – 39.500

0

-

-

 

0

8,00

39.501 – 141.000

38,08

-

-

38,06

43,01

141.001 – 143.967

38,08

66,42

-

104,48

104,12

143.968 – 151.900

38,08

13,28

-

51,34

55,23

151.901 – 272.600

38,08

13,28

18

69,34

71,79

272.601 – 304.033

44,08

13,28

18

75,34

77,31

304.934 – 327.200

44,08

13,28

-

57,34

60,75

327.201 – 422.899

59,00

13,28

-

72,28

74,50

422.900 og derover

59,00

-

-

59,00

62,28

Anm.:

Note:

Egne beregninger.

1) De marginale indkomstskattesatser er for en gennemsnitskommune, hvor kommuneskatten udgør 24,577 pct. Skatteyderen i eksemplet betaler ikke kirkeskat.

2)  Procentsatsen for aftrapningen af fripladstilskuddet afhænger af prisen på institutionspladsen. Som beskrevet i boks 2 modregnes fripladstilskuddet i spring, hver gang indkomsten stiger med 2.967 kr. De angivne marginalvirkninger er beregnet som den udglattede marginalvirkning.

3)  Intervallet hvor indkomst modregnes i boligsikringen afhænger af boligudgiftens størrelse og boligens areal. Hvis personen i eksemplet har en indkomst på 304.033 kr. og tjener én krone mere, mistes 2.616 kr., idet denne resterende boligsikring bortfalder. Der ses bort fra marginalvirkningen heraf.

 

En enlig lønmodtager med to børn i lejebolig, der kun betaler bundskat, kan f.eks. have en personlig indkomst på 200.000 kr. Ved denne indkomst og de gjorte antagelser, modtager den enlige lønmodtager i lejebolig med to børn i hhv. vuggestue og børnehave 21.360 kr. i boligsikring og 28.773 kr. i fripladstilskud. En lønstigning, der er så høj, at både boligsikring og fripladstilskud helt falder bort, skal øge indkomsten til 422.900 kr. Denne lønstigning på 242.283 kr. før arbejdsmarkedsbidrag beskattes og modregnes samlet med 175.857 kr., svarende til 72,6 pct.

 

For den typiske enlige LO-arbejder med en personlig indkomst på ca. 291.000 kr. og to børn, udgør boligsikringen 4.973 kr. og fripladstilskuddet 16.948 kr., under de før anførte forudsætninger.

 

For den enlige lønmodtager med en personlig indkomst på 291.041 kr. skal en lønstigning, der er så høj, at både boligsikring og fripladstilskud helt falder bort, igen øge indkomsten til 422.900 kr. Denne lønstigning på 143.325 kr. før arbejdsmarkedsbidrag beskattes og modregnes samlet med 103.709 kr., svarende til 72,4 pct. af lønfremgangen.

 

Der er i ovenstående beregninger ikke taget hensyn til den marginale virkning af moms og afgifter på den disponible indkomst.

Boks 1. Boligsikring

Boligsikring ydes som tilskud til erhvervsaktive, herunder arbejdssøgende mv. i lejeboliger. Førtidspensionister på den nye ordning kan ligeledes modtage boligsikring. Boligsikringen beregnes ud fra husstandens indkomst og formue, boligudgiftens og boligens størrelse.

 

Den Ã¥rlige boligsikring fastsættes som forskellen mellem 60 pct. af den Ã¥rlige boligudgift og en egenbetaling (modregning af indkomst). Den boligudgift, der lægges til grund for støtteberegningen, kan maksimalt udgøre 67.400 kr. Ã¥rligt. Grænsen for den maksimale boligudgift forhøjes med 5 pct. for hvert barn op til og med 4. barn. For enlige ydes der kun boligsikring for areal op til 65 kvadratmeter. Hvis arealet er større, reduceres boligudgiften i boligstøtteberegningen forholdsmæssigt. For hver person udover én i husstanden forhøjes arealet med 20 kvadratmeter.

 

Egenbetalingen fastsættes som 18 pct. af den del af husstandsindkomsten, der ligger udover 120.200 kr. Denne indkomstgrænse forhøjes med 31.700 kr. pr. barn for 2. til 4. barn, dvs. der højst kan ydes sammenlagt tre tillæg. Der medregnes personlig indkomst med tillæg af evt. positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Til egenbetalingen lægges også et formuetillæg for eventuel formue udover 632.800 kr.

Boligsikring kan højst udgøre 35.580 kr. årligt. Denne maksimumsgrænse forhøjes med 25 pct., hvis der er flere end fire børn i husstanden. Desuden skal husstanden mindst selv betale 20.300 kr. af den samlede årlige boligudgift. Er dette ikke tilfældet, nedsættes boligstøtten, så dette krav opfyldes. For husstande uden børn kan den årlige boligsikring ikke overstige 15 pct. af den årlige boligudgift. Boligstøtte, der er mindre end 2.616 kr. årligt, bliver ikke udbetalt. [4]

 

 

Boks 2. Friplads i vuggestue og børnehave

Familier med indkomst under 415.900 kr. kan få hel eller delvis fripladstilskud til dækning af egenbetaling til dagtilbud. I 2007 udgør egenbetalingen 25 pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads til børn indtil skolealderen i dagtilbud, mens egenbetalingen for øvrige børn i dagtilbud udgør 30 pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads.

 

Hvis indkomsten højest er 134.000 kr., gives der fuld friplads i vuggestuen. Er indkomsten over 134.000 kr., aftrappes fripladstilskudsprocenten. Det sker i trin. For indkomster mellem 134.001 kr. og 136.967 kr. udgør fripladstilskuddet 23,75 pct. (således at egenbetalingen er 1,25 pct.). I intervallet 136.968 kr. til 415.899 kr. gives der 0,25 pct. point mindre, hver gang indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag stiger 2.967 kr. Når indkomsten er på 415.900 kr. eller derover, ophører aftrapningen. Er der mere end ét barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

 

Forældre, der har flere børn i en daginstitution, har mulighed for at få søskenderabat. Søskendemoderationen betyder, at man betaler fuld pris for den dyreste plads, men kun 50 pct. for de øvrige pladser. Søskendemoderationen skal modregnes i egenbetalingen.

 

De nævnte indkomster er summen af forældrenes indkomst. Derfor er det især enlige, der indirekte bliver udsat for en forhøjet marginalskattesats. Indtægtsgrundlaget består af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Fripladstilskud er skattefri.

 

Udover økonomisk fripladstilskud kan forældre desuden få friplads til deres barn, hvis der er sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige grunde til det. Man skal selv søge kommunen om friplads til sit barn.

 


[1] (0,6*50.000-2.616)/0,18+151.900.

[2] Den gennemsnitlige takst for en vuggestueplads i 2007 er på 31.265 kr. (bruttoudgift på 125.060 kr.) og den gennemsnitlige takst for en børnehaveplads er 16.299 kr. (bruttoudgift på 65.196 kr.) årligt.

[3] Den marginale modregningsprocent beregnes som 0,01*0,25*(125.060+0,5*65.196)/2.967*100.

[4] Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Overstiger den faktiske husstandsindkomst i året den indkomst der er brugt i beregningsgrundlaget med mindst 20.300 kr., skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales.