Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 171 og 172 af 6. februar 2007.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Thomas Larsen
                       Â
Ministeren bedes oplyse den økonomiske gevinst for en skatteborger ved fjernelse af topskatten for følgende indkomster:
10 mio. kr. skattepligtig pr år
5 mio. kr. skattepligtig pr år
1 mio. kr. skattepligtig pr år
600.000 kr. skattepligtig pr år
Spørgsmål 172:
Ministeren bedes oplyse den økonomiske gevinst for en skatteborger såfremt skatten af den sidst krone højest må være 50 pct. for følgende indkomster:
10 mio. kr. skattepligtig pr år
5 mio. kr. skattepligtig pr år
1 mio. kr. skattepligtig pr år
600.000 kr. skattepligtig pr år
Svar på spørgsmål 171 og 172:
Besparelsen for de ønskede indkomstniveauer ved at ophæve topskatten og ved at nedsætte topskattesatsen, så skatten af den sidst tjente krone for en topskatteyder er 50 pct., fremgår af tabel 1. I stedet for skattepligtig indkomst er opgørelsen foretaget for personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst og indskud på kapitalpensionsordninger, som er beskatningsgrundlaget for topskatten.
Hvis skatten af den sidst tjente krone på arbejdsindkomst for topskatteydere skal være 50 pct. inklusiv arbejdsmarkedsbidraget men eksklusiv kirkeskat, svarer det til en nedsættelse af topskattesatsen fra 15 pct. til 1,65 pct., når det skrå skatteloft sænkes parallelt (fra 59 pct. til 45,65).
Tabel 1.    Besparelsen for visse niveauer for skattepligtig indkomst og antal berørte ved en fjernelse eller nedsættelse af topskattesatsen |
||||||
Topskatte-grundlag |
Antal skatteydere med skattepligtig indkomst over grænse |
Ophævelse af topskatten |
Nedsættelse af topskattesatsen fra 15 til 1,65 pct. |
|||
Besparelse for en skatteyder med den angivne indkomst |
Gennemsnitlige besparelse for alle skatteydere med skatte-pligtig indkomst over grænse |
Besparelse for en skatteyder med den angivne indkomst |
Gennemsnitlige besparelse for skatteydere med skattepligtig indkomst over grænse |
|||
327.200 |
960.000 |
- |
9.650 |
- |
8.650 |
|
600.000 |
90.300 |
         40.920 |
64.300 |
     36.419 |
59.000 |
|
1.000.000 |
21.500 |
       100.920 |
200.800 |
     89.819 |
184.200 |
|
5.000.000 |
300 |
       700.920 |
1.003.850 |
   623.819 |
923.150 |
|
10.000.000 |
- 1) |
    1.450.920 |
- |
 1.291.319 |
- |
|
Anm.: Note: |
Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og egne beregninger. 1) Der indgår ikke i lovmodelstikprøven nogen personer med personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst og indskud på kapitalpensionsordninger over 10 mio. kr. i beregningsåret. Det kan imidlertid ikke afvises,  at der i 2007 er nogle få personer med indkomst over 10 mio. kr. |
|||||
En ophævelse eller en relativt stor nedsættelse af topskatten vil naturligt nok især komme de højeste indkomster til gode. En person med en indkomst svarende til et topskattegrundlag på 5 mio. kr., vil f.eks. opnå en skattebesparelse på 700.920 kr., hvis topskatten helt ophæves, og en besparelse på 623.819 kr. hvis topskattesatsen nedsættes til 1,65 pct. Det er dog kun omkring 300 personer, der skønnes at have en indkomst over 5 mio. kr. i 2007. I alt skønnes omkring 960.000 personer at betale topskat i 2007. Heraf skønnes kun godt 90.000 personer, at have en indkomst over 600.000 kr.
Den gennemsnitlige besparelse for alle topskatteydere ved en ophævelse af topskatten vil være ca. 9.650 kr., og ca. 8.650 kr. hvis topskattesatsen sættes ned til 1,65 pct.
Det umiddelbare provenutab ved en ophævelse af topskatten udgør ca. 17,4 mia. kr. Det umiddelbare provenutab ved en nedsættelse af topskattesatsen fra 15 pct. til 1,65 udgør ca. 15,5 mia. kr.