J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.169 af 6. februar 2007.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 169:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af PØU alm. del - spm. 26-28 oplyse, om ministeren -  særligt som minister i en angiveligt liberal regering - finder det tilfredsstillende og betryggende for retssikkerheden, at myndigheder efter den gældende retstilstand stort set kan indsamle og registrere oplysninger om borgere - herunder ministre - efter forgodtbefindende uden at orientere de pågældende og alene kan indsamle og registrere oplysningerne med reference til vage begreber som "offentlige interesser"?

 

Svar:

Myndigheders indsamling og registrering af personoplysninger er efter persondataloven omfattet af et detaljeret regelsæt, som gælder både ved indsamling af oplysninger hos den registrerede selv og ved indsamling af oplysninger hos andre, og som fastsætter en oplysningspligt for den dataansvarlige, der skal opfyldes af egen drift, jf. lovens §§ 28-30.

 

Jeg er derfor ikke enig i, at myndigheder efter den gældende retstilstand ”stort set” kan indsamle oplysninger om borgere ”efter forgodtbefindende” uden at orientere de pågældende.

 

Jeg er endvidere ikke enig i, at indsamling af oplysninger uden at orientere de pågældende kan ske med henvisning til ”vage begreber” som ”offentlige interesser.”

 

Det er korrekt, at loven indeholder en bestemmelse, hvorefter den dataansvarlige i særlige tilfælde og efter en konkret afvejning af de modstående interesser kan undlade at opfylde oplysningspligten under hensyn til offentlige interesser.

 

Der er imidlertid i den pågældende bestemmelse i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 1 – 6, angivet en række eksempler på, hvilke konkrete hensyn til offentlige interesser, der navnlig kan begrunde en sådan undtagelse fra oplysningspligten. Listen over eksempler er ikke udtømmende.

 

I oplysningerne fra SKAT i svaret på spørgsmål 26, PØU, alm. del, som vedrører Henriette Kjær og hendes samlever, er der da heller ikke blot henvist til ”offentlige interesser”. Der er – som også nævnt i svaret - henvist til et konkret hensyn til Statsministeriets virksomhed vedrørende regeringens sammensætning og forretningernes fordeling mellem ministrene. Der er tale om et helt særligt hensyn til offentlige interesser, som ikke indgår i de omtalte eksempler i loven, og som ikke er omtalt i forarbejder til loven eller i praksis.

 

SKAT har oplyst, at vurderingen af, hvorvidt dette hensyn til offentlige interesser er omfattet af loven, nødvendigvis må bero på et mindre sikkert grundlag. Den daværende Told- og Skattestyrelse fandt imidlertid, at undtagelsesbestemmelsen efter en konkret vurdering og afvejning af de modstående interesser kunne bringes i anvendelse.

 

Til orientering vedlægger jeg kopi af svarene på spørgsmål 26-28, PØU, alm. del, hvoraf det bl.a. fremgår, at Datatilsynet vil være indstillet på at behandle sagen, hvis Henriette Kjær og/eller hendes samlever klager til Datatilsynet.