J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 164 af 1. februar 2007.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål :

"Vil ministeren kommentere artiklen "Skat vil være flink mod skyldnere" (http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/OevrigeNyheder/2007/02/01/065541.htm) fra DR Østjylland 1. februar 2007 og oplyse, om det var meningen før fusionen, at inddrivelsen skulle varetages på denne måde. Hvilke provenumæssige konsekvenser – herunder for kommunerne – forventes personalemanglen på inddrivelsesområdet at få?"

 

Svar:

Indledningsvis vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at inddrivelsesområdet siden fusionen har været præget af ressourceknaphed som følge af, at der ikke blev overført så mange ressourcer fra kommunerne til staten som forudsat inden fusionen. SKAT har løbende taget en række initiativer for at afhjælpe denne situation, men der er fortsat – navnlig i hovedstadsområdet – problemer med at opnå fuld bemanding.

 

Som følge af ressourceknapheden har SKAT måttet foretage en skarp prioritering af ressourcerne. Prioriteringen er foretaget med udgangspunkt i SKATs inddrivelsesstrategi, og det overordnede synspunkt i den forbindelse har været, at der skal sættes ind på de områder, hvor ressourcerne kan udnyttes bedst, og hvor SKAT kan sikre det størst mulige provenu. Den konkrete prioritering af ressourcerne på inddrivelsesområdet er sket lokalt og regionalt.

 

Artiklen på DR Østjyllands hjemmeside vedrører SKATs inddrivelsescenter. Inddrivelsescentret varetager inddrivelsen af en række primært statslige restancer som for eksempel licensrestancer til DR Licens, billetrestancer til DSB og misligholdt studiegæld – typisk er restanterne enten lønmodtagere eller personer på overførselsindkomst. Kravene, som Inddrivelsescentret inddriver, er som oftest mindre krav (48 % af kravene er under 5000 kr.). I disse sager er der normalt ikke tale om, at SKAT løber en risiko for et provenumæssigt tab. SKAT har derfor ud fra en ressourcemæssig prioritering foretaget den afvejning, at hvis pengene stille og roligt kan ’trille i kassen’ ved at tilbyde lidt mere lempelige tilbagebetalingsvilkår, så er der ingen grund til, at en ellers problemfri aftale skal konverteres til en ’tvangsaftale’, fordi SKAT presser størrelsen af de månedlige afdrag op.

 

På den måde får SKAT pengene hjem, og der anvendes så få ressourcer på sagen som muligt. De ressourcer, der således spares, kan som forudsat i inddrivelsesstrategien sættes ind overfor den del af de offentlige skyldnere, hvor risikoen for tab er størst. Fremgangsmåden får efter min vurdering ikke negativ indflydelse på provenuet.

 

Afslutningsvis kan jeg i forhold til personalesituationen i Inddrivelsescentret i København oplyse, at SKAT for at imødegå problemerne med underbemanding har besluttet, at rekruttere yderligere personale til centret ved at opbygge to inddrivelsescenter-filialer i henholdsvis Næstved og Grenå - hver på ca. 15-20 medarbejdere. Næstved-filialen ventes i produktion medio 2007, mens Grenå-filialen formentlig kan indgå i produktionen i løbet af efteråret. Baggrunden for beslutningen om at flytte en del af Inddrivelsescentrets produktion væk fra København er, at det vurderes at det vil være lettere at tiltrække de nødvendige inddrivelseskompetencer uden for hovedstadsområdet.