Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 158 - 159 af 29. januar 2007.

(Alm. del).

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Per Bach Jørgensen

                        

Spørgsmål 158:  Ministeren anmodes om at redegøre for, hvad den påtænkte sænkelse af selskabsskatten vil betyde for beskatning i forbindelse med olie- og gasudvindingen fra Nordsøen, herunder hvad det samlede provenu fra Nordsøen forventes at være i de kommende 5 år med og uden en sænkelse af selskabsskatten?

 

Spørgsmål 159: I forbindelse med sænkelsen af selskabsskatten forventer ministeren da at ændre på afskrivningsreglerne for dele af de produktionsmidler, der bliver brugt ved olie- og gasproduktionen i Nordsøen? Hvorledes vil en ændring af afskrivningsreglerne for produktionsmidlerne forholde sig til den indgåede aftale om beskatning i Nordsøen?

 

Svar:

Spørgsmålene vil blive besvaret under ét:

Det er regeringens konklusion, at CFC-dommen og kapitalfondenes indtog nødvendiggør en omlægning af selskabsskatten. Formålet er at skabe en robust og fremtidssikret selskabsbeskatning samtidig med, at skattestoppet fastholdes. Hovedelementerne i forslaget er:

1.        Tilpasning og udvidelse af CFC-reglerne i overensstemmelse med EU-retten

2.        Stramninger i fradragsretten for nettofinansieringsudgifter: Nettorenteudgifter over 10 mio. kr. kan sÃ¥ledes alene fradrages med knap 55 pct. og alene i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver fratrukket aktier.

3.        Selskabsskattesatsen nedsættes til 22 pct.

4.        Bygningsafskrivningerne strammes fra 5 pct. til 4 pct. lineært.

5.        Afskrivningerne af aktiver med lange levetider strammes fra 25 pct. saldo til enten 12 pct. eller 5 pct. saldo.

 

Af disse 5 tiltag forventes nedsættelsen af selskabsskatten, reduktionen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter samt reduktionen af afskrivningssatsen for aktiver med lange levetider at påvirke provenuet fra kulbrinteindvindingsaktiviteterne i Nordsøen.

Det samlede provenu fra kulbrinteindvindingsaktiviteten i Nordsøen ( fra såvel DUC som selskaber udenfor DUC) forventes reduceret med godt 1 mia. kr. i 2007 som følge af pakken.  I 2008, hvor afskrivningsstramningerne har fuld virkning, forventes provenutabet efterfulgt af et merprovenu, jf. tabel 1.

 

 

 

 

 

Tabel 1. Forventet provenu fra Nordsøen under gældende regler og efter tiltaget

	2007	2008	2009	2010	2011
	Mia. kr. løbende priser
Udgangspunkt	30,2	28,7	25,8	24,2	23,0
Efter det samlede tiltag	29,0	29,6	26,7	25,2	23,5
Merprovenu (Forskel)	-1,1	0,9	0,9	1,0	0,5

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Energistyrelsens produktionsprognose og Finansministeriets forventninger til olieprisen.  Note: Det samlede provenu består af rørledningsafgift, produktionsafgift, overskudsandel, selskabsskat og kulbrinteskat.

Det faktiske provenutab er dermed langt mindre end det provenutab, der isoleret set følger af selskabsskattesatsnedsættelsen, jf. tabel 2.

Tabel 2. Dekomponering af offentligt merprovenu

	2007	2008	2009	2010	2011
	Mia. kr. løbende priser
Provenutab ved isoleret selskabsskattesatsnedsættelse	-2,1	-1,9	-1,8	-1,7	-1,5
Tilbageløb fra kulbrinteskat samt stramninger af afskrivninger og rentefradragsreduktion	1,0	2,9	2,7	2,6	2,0
Samlet offentligt merprovenu	-1,1	0,9	0,9	1,0	0,5

Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af Energistyrelsens produktionsprognose og Finansministeriets forventninger til olieprisen.  Note: Det samlede provenu består af rørledningsafgift, produktionsafgift, overskudsandel, selskabsskat og kulbrinteskat.

Det skyldes dels, at godt halvdelen (52 pct.) af DUC´s umiddelbare selskabsskattelettelse indhentes igen i form af øgede kulbrinteskattebetalinger, dels afskrivningsstramningerne samt rentefradragsreduktionen.

På sigt vendes det offentliges årlige merprovenu til et tab. Det skyldes, at afskrivningsstramningerne har særlig stor betydning på kort sigt. 

Set over koncessionsperioden skønnes provenueffekten af regeringens forslag i forhold til Nordsøen således – givet den usikkerhed, der er forbundet med sådanne fremskrivninger – stort set at være neutral.

På sigt vendes det offentliges merprovenu til et tab. Det skyldes, at afskrivningsstramningerne har særlig stor betydning på kort sigt. Dermed skønnes tiltaget at balancere set over det langt sigt.

I forbindelse med den såkaldte Nordsøaftale indgik staten en kompensationsaftale med A.P. Møller-Mærsk, der går ud på, at statens fordele ved ændringerne af eneretsbevillingen i 2003 skal reduceres, såfremt staten forøger den specifikke beskatning af kulbrinteproducenter. Da de foreslåede regler er ikke-diskriminerende og også gælder for andre virksomheder end kulbrinteproducenter, kan der efter regeringens opfattelse ikke gøres krav på kompensation.