Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154 - 157 af 29. januar 2007.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål 154: Skatteministeren bedes oplyse provenu-effekterne på kort og mellemlangt sigt af den fredag den 26. januar 2007 præsenterede omlægning af selskabsskatten.

Svar: De provenumæssige konsekvenser af selskabsskatteomlægningen fremgår af det offentliggjorte udkast til lovforslag, jf. www.skm.dk, heraf fremgår også de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget i 2007-2009 og på langt sigt.

Jeg skal dog gerne her gengive lovforslagets samlede virkninger i oversigtsform, jf. tabellen nedenfor. 

 

Sammenfatning af provenuvirkningerne af selskabsskatteomlægningen, mio. kr., 2007 niveau og priser
	2007	2008	 2009	 Langt sigt
CFC-regler	-	-	-	-
Nedsættelse af selskabsskat til 22 pct.	 -9.600	 -9.600	 -9.400	 -8.800
A-conto virksomhedsskat	 -1.000	 -900	 -700	 -100
Afskrivninger vedr. bygninger	-	1.300	 1.300	 600
Afskrivninger vedr. aktiver med lang levetid	-	3.500	3.100	900
Ændring af fradragsret for finansieringsudgifter	 2.700	 3.600	 3.600	 3.500
Patentskatteordning	-	-	-	-
Forhøjelse af aktiebeskatning	-	600	600	600
Samlet umiddelbar virkning	-7.900	-1.500	-1.500	-3.300
Automatisk tilbageløb	 16.800	 -3.700	 -600	 2.200
Adfærdsvirkninger	 1.000	 1.900	 2.700	 3.200
Samlet virkning	9.900	 -3.300	 600	 2.100

 

Den samlede virkning af forslaget skønnes at være en provenugevinst på 9,9 mia. kr. i 2007 og et provenutab på 3,3 mia. kr. i 2008. Tabet vendes til en provenugevinst på 600 mio. kr. i 2009, mens den varige virkning er en provenugevinst som skønnes at udgøre 2,1 mia. kr. Det vurderes at svare til provenutabet som følge af kapitalfondenes nedbringelse af skattebetalingen. 

Spørgsmål 155: Skatteministeren bedes oplyse, hvad de angivne langsigtede provenueffekter af "Automatisk tilbageløb" og "Adfærdsændringer" dækker over, og hvordan de øvrige provenuvurderinger er beregnet

Svar: Automatisk tilbageløb er udtryk for, at en væsentlig del af det umiddelbare provenutab vil vende tilbage til stat og kommuner i form af andre skatter og afgifter. Det skyldes, at det umiddelbare provenutab som udgangspunkt vil tilfalde ejerne af selskaberne m.v. gennem højere udbytte og  kursstigninger. Udbytte og aktieavancer m.v. er belagt med skat og afgifter. Tilfalder gevinsten f.eks. en pensionskasse, skal der betales pensionsafkastskat i samme år efter lagerprincippet og senere når gevinsten udbetales som pension til pensionsopspareren betales indkomstskat. Hertil kommer at der betales moms og afgifter når pensionen anvendes til forbrug. Det er denne mekanisme, som automatisk tilbageløb dækker over.

Adfærdsændringer dækker over, at selskaberne ændrer deres økonomiske adfærd, når de økonomiske incitamenter ændres. Som det fremgår af forslaget, er formålet med forslaget  at ændre afgørende ved incitamenterne til at placere indtægter og udgifter internationalt. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen og forslaget om den lavere skatteværdi af nettofinansieringsudgifterne vil således have en betydelig virkning på omfanget af indkomsttransformation ind i og ud af landet. Det skyldes, at transfer pricing og anden indkomsttransformation er følsom overfor de formelle selskabsskattesatser.

Herudover vil f.eks. den lavere selskabsskat dels påvirke selskabernes beslutninger om oprettelse og lokalisering af selskaber og filialer, dels omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende selskaber og filialer.

Adfærdsændringerne dækker således over, at selskaberne tilpasser deres adfærd til de nye regler, som selskabsskatteomlægningen indebærer.

Med hensyn til de nærmere detaljer for provenuvurderingerne henvises herudover til lovforslagets bemærkninger. 

Spørgsmål 156:  Skatteministeren bedes oplyse, hvor mange virksomheder i Danmark, der har nettorenteudgifter på mere end 10 mio. kr. ?

Svar: Det fremgår af lovforslaget at det skønnes, at i alt under 1 pct. af de danske selskaber vil blive påvirket af beskæringen af rentefradraget og således har renteudgifter på mere end 10 mio. kr.

Spørgsmål nr. 157: Skatteministeren bedes oplyse, hvordan den planlagte omlægning af selskabsskatten forventes at påvirke skattebetalingerne fra de enkelte brancher ?

Svar: Nedenfor skønnes over, hvorledes de samlede gevinster og tab – før adfærdsændringer –  fordeler sig på brancher – i forhold til den enkelte branches bruttooverskud. Der er alene medtaget brancher drevet overvejende i selskabsform.^[1] Der er endvidere set bort fra kulbrinteskattepligtige. Skønnene er baseret på de i lovforslaget præsenterede varige provenueffekter for nedsættelsen af selskabsskattesatsen samt stramningerne i fradragsretten for nettofinansieringsudgifter og afskrivningsreglerne. Det skal allerede her bemærkes, at der er betydelige usikkerheder forbundet med de præsenterede resultater, samt at resultaterne skal fortolkes som gennemsnitseffekter for de nævnte brancher.

Omlægningen vil betyde, at nogle brancher i gennemsnit opnår en gevinst, og andre i gennemsnit påføres et tab. Relativt til bruttooverskuddet (BO) i den enkelte branche i 2005, er det især finansierings- og forsikringsbranchen, handel, hotel og restaurationsbranchen samt industrien, der vinder ved den samlede omlægning, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forslagets langsigtede fordelingsvirkninger – før adfærdsvirkninger

	Varig lettelse som andel af  BO 1)	Strukturel selskabsskat før, som andel af BO 1)	Strukturel selskabsskat efter, som  andel af BO 1)
	Pct.
Industri	1,7	10,7	9,0
Energi og vandforsyning	-1,6	2,7	4,4
Bygge og anlæg	0,8	4,7	3,9
Handel, Hotel og restauration	2,3	12,7	10,4
Transport	-0,3	1,6	1,9
Post og tele	-0,3	8,3	8,5
Forretningsservice (inkl. Udlejning)	0,0	5,5	5,5
Finansiering og forsikring	5,9	28,6	22,7

Kilde: Egne beregninger. Beregningerne tager udgangspunkt i de i lovforslaget præsenterede provenuskøn. Disse provenuskøn er fordelt på sektorer ved brug af forskellige fordelingsnøgler baseret på bl.a. fordelingen af selskabsskattebetalingerne 2004 og selskabernes samlede beholdning af fast realkapital. Beholdningen af fast realkapital benyttes som indikator for selskabernes gældsniveau.

Idet omfang første søjle ikke svarer til forskellen på anden og tredje søjle, skyldes det afrunding. 

Note: 1) BO står for bruttorestindkomst/bruttooverskud af produktion og blandet indkomst.

 

Alle tre brancher hører såvel før som efter omlægningen til blandt de brancher, der relativt til deres BO betaler absolut mest i selskabsskat. I 2005 bidrog de nævnte brancher med omkring 75 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten. Gevinsten for brancherne er således drevet af, at gevinsten ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen er betydelig.  Finansieringssektorens relativt store gevinst skyldes imidlertid også, at sektorens nettorenter er positive, hvorfor den ikke berøres af stramningerne af rentefradraget, ligesom sektorens beholdning af aktiver med lang løbetid er meget begrænset.

De beregnede fordelingseffekter tager ikke højde for, at gevinsten i et erhverv helt eller delvist kan/vil blive overvæltet på andre erhverv og i sidste ende i højere lønninger. Det gælder i særdeleshed for finansierings- og forsikringsbranchen, der med hensyn til ikke mindst erhvervskunder må betragtes som et meget konkurrenceudsat erhverv (erhvervskunder er i høj grad mobile). Det må derfor forventes, at gevinsten i denne branche helt eller delvist overvæltes på branchens erhvervskunder, der vil blive tilbudt billigere ydelser.

De brancher, der relativt til deres BO i gennemsnit belastes mest ved den samlede ændring, er Energi- og vandforsyning samt Transport, Post og tele. Dette resultat er drevet af, at de nævnte sektorers gevinst ved nedsættelsen af selskabsskatten er begrænset. Samtidig belastes Energi- og vandforsyning, Transport- samt Post- og telebranchen af stramningerne i afskrivningerne for aktiver med særlig lang levetid.

Der skal nævnes en række forbehold. For det første er der problemer med de valgte fordelingsnøgler. Specielt skal det i forbindelse med fordelingsnøglen for nedsættelsen af selskabsskatten bemærkes, at den er baseret på selskabsskattebetalinger fra 2004. Dermed tager nøglen ikke hensyn til effekten af, at visse brancher kan have nedbragt deres betalinger fra 2004 til i dag som følge af ”kapitalfondsomlægninger”. For det andet skal det igen understreges, at resultaterne skal fortolkes som gennemsnitseffekter for de nævnte brancher. Inden for hver enkelt branche kan og vil der således være store variationer i nettoeffekten fra virksomhed til virksomhed. Især betydningen af de strammere regler for fradrag af nettofinansieringsudgifter kan variere, idet belastningen for den enkelte virksomhed bl.a. afhænger af den enkelte virksomheds eventuelle koncernstruktur samt sammensætning af og allerede foretagne afskrivninger på eksisterende aktiver (fastsættelse af loftet).

I ovenstående beregninger er ikke taget højde for eventuelle konsekvenser af, at de nuværende CFC-regler generaliseres samt patentskatteordningen. Generaliseringen af CFC-reglerne vurderes dog ikke til at have varige provenumæssige konsekvenser, og de vil derfor som udgangspunkt ikke påvirke fordelingseffekterne. I det omfang patentskatteordningen udgør en lettelse for selskaber, der optager patent, vil det især være en gevinst i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, kemisk industri mv. herunder jern og metalindustrien samt elektronik og maskinindustrien. De nævnte brancher tegnede sig for 90 pct. af de danske patenter i 2002.