J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.146 og 147 af 17. januar 2007.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 146:

"I forlængelse af sagen fra Billund lufthavn, hvor toldere sendte oplysninger om borgerne videre til de pågældendes kommuner, anmodes ministeren om at redegøre for hvilke muligheder toldere har for at afsløre socialt bedrageri, i den forbindelse anmodes ministeren om at redegøre for hvad hjemmelsgrundlaget er, når toldere i en lufthavn eksempelvis sender rejseoplysninger videre til de pågældendes kommuner?"

 

Svar:

Toldlovens § 23 omhandler personers pligt til at standse op for toldkontrol i forbindelse med ind- og udrejse til og fra det danske toldområde, når told- og skatteforvaltningen forlanger det. Disse personer har pligt til at angive samtlige medbragte varer, penge mv. Disse personer har også pligt til overfor told- og skatteforvaltningen at afgive oplysninger, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse.

 

I de situationer, hvor en tolder beder den rejsende standse op for kontrol, vil den rejsende blive spurgt, hvorvidt denne har medtaget toldpligtige varer. Toldens arbejdsopgave i fx lufthavne er at sikre, at der betales told og afgifter af de varer, som de rejsende medfører. En anden væsentlig toldopgave er at sikre, at de rejsende ikke medbringer varer, som det er forbudt at indføre i henhold til de regler, der er fastsat af bl.a. sikkerheds- og sundhedsmæssige grunde.

 

I forbindelse med denne toldopgave kan tolderen stille supplerende spørgsmål, som kan afklare, om den rejsende skal betale told og afgifter eller har til hensigt at indføre smuglervarer.

 

I løbet af en sådan kontrol kan tolderen blive bekendt med oplysninger, der vedrører andre myndigheders kompetenceområder. I visse tilfælde kan sådanne oplysninger efter en konkret vurdering medvirke til afsløring af en lovovertrædelse. Dette gælder eksempelvis en kommunes vurdering af eventuelt socialt bedrageri. Sådanne oplysninger kan videregives til kommunen i henhold til forvaltningslovens § 28.

 

Som udgangspunkt er told- og skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 17 pålagt en særlig og ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende. Tavshedspligten omfatter oplysninger om fysiske og juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet vedrørende forhold, som SKAT bliver bekendt med i forbindelse med arbejdet inden for SKATs område.

 

Disse oplysninger kan dog som hovedregel, dvs. efter anmodning videregives til andre forvaltningsmyndigheder efter reglerne i forvaltningslovens § 28.

 

Oplysningerne kan endvidere videregives af egen drift til en anden forvaltningsmyndighed, hvis der konkret opstår mistanke om en lovovertrædelse – uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt, og hvis videregivelsen kan medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

 

Spørgsmål 147:

"Ministeren bedes oplyse, hvordan det forholder sig til reglerne i persondataloven, når toldere videregiver oplysninger til kommuner, i den forbindelse anmodes ministeren om at redegøre for hvilke forhold, der skal være tilstede for, at toldere og andre må videregive oplysninger til eksempelvis kommunerne?"

 

Svar:

Videregivelsen af oplysningerne sker ved hjælp af en blanket, der udfyldes manuelt og sendes med post til kommunerne. Videregivelsen er ikke omfattet af persondataloven.

 

Hvis oplysningerne blev undergivet elektronisk behandling eller blev registreret i SKATs systemer, ville de være omfattet af persondataloven, men dette er ikke tilfældet. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 146.