J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 07-005319
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.130 af 9. januar 2007.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 130:

Kan ministeren bekræfte, at efterlønsmodtagere der er medlemmer af skatteankenævn, ikke alene får modregnet vederlaget krone for krone i deres efterløn, men derudover skal betale bl.a. arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, så de samlet set taber penge på at påtage sig dette hverv.

 

Svar:

Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg tillægger arbejdet i skatteankenævnene meget stor betydning. Skatteankenævnene er gennem deres virke med til at sikre retssikkerheden i det danske skattesystem.

 

Reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn hører under Beskæftigelsesministeriet, der har udtalt følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”Der skal som hovedregel ske fradrag i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn for indtægter, som en dagpenge- eller efterlønsmodtager modtager for at udføre borgerlige ombud og offentlige eller private hverv, fx som medlem af et skatteankenævn.

 

Dette er i overensstemmelse med hovedprincippet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at der som udgangspunkt altid skal ske fradrag for arbejde, der udføres samtidig med modtagelsen af dagpenge og efterløn.

 

Fradraget sker ved, at indtægten omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats (178,96 kr. i 2007-pl), hvorefter der sker et time til time-fradrag i dagpengene eller efterlønnen. Der skal kun ske fradrag for den del af indtægten, der er skattepligtig. Anser skattemyndighederne en del af indtægten som skattefri eller fradragsberettiget, skal denne del fratrækkes indtægten, inden der sker fradrag.”

 

 

 

 

Â