J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
Spørgsmål 120:
â€Vil ministeren oplyse antallet af importerede brugte biler i Ã¥rene 2002 – 2006, herunder hvor mange der importeres af privatpersoner, samt hvad der er opkrævet i registreringsafgift ved importen?"
Spørgsmål 121:
"Vil ministeren oplyse antallet af eksporterede brugte biler i årene 2002 – 2006, herunder hvor mange der eksporteres af privatpersoner, samt om der er udbetalt refunderet registreringsafgift ved eksporten?"
Svar:
De ønskede oplysninger om antal importerede og eksporterede biler fremgår af nedenstående skema.
Tallene viser en stor stigning fra 2005 til 2006. SKAT har oplyst, at stigningen formentlig primært mÃ¥ tilskrives den almindelige gunstige udvikling i den danske økonomi, bl.a. ogsÃ¥ det stigende nyvognssalg og salg af nyere brugte biler (herunder ogsÃ¥ importerede brugtbiler), der har en afsmittende virkning pÃ¥ aktivitetsniveauet pÃ¥ brugtbilsmarkedet. Det kan sÃ¥ledes være vanskeligt for forhandlerne at sælge de ældre brugte biler, hvilket medfører dels faldende priser, dels en stigende â€lagerbeholdning†af disse ældre biler.
En positiv sideeffekt af importen af nyere og eksporten af ældre brugte biler er, at der sker en foryngelse af den danske bilpark, og at bilparken generelt bliver mere sikker, økonomisk og miljøvenlig.
Med hensyn til antallet af eksporterede biler er stigningen nærmest eksplosiv. SKAT har oplyst, at der ikke umiddelbart er nogen konkrete eller åbenbare forklaringer på selve den voldsomme stigning, idet der ikke er sket nogen ændringer i regelsættet.
Mulige forklaringer kan være, at det for den enkelte ejer af en brugt bil ofte vil være mere økonomisk attraktivt at få eksportgodtgørelse for den brugte bil end at sælge den til en bilforhandler i forbindelse med køb af ny bil eller af en nyere brugt bil. En brugt bil, der har en markedspris på eksempelvis 50.000 kr., vil forhandleren måske tilbyde at købe til 20.000 kr. Bruttoavancen på 30.000 kr. skal dække omkostninger til bl.a. salgsklargøring, 2 års garanti- og reklamationsforpligtelse samt moms af avancen. Alternativt vil en eksportgodtgørelse udgøre ca. 60 pct. af markedsprisen, hvilket vil svare til ca. 30.000 kr. Efter fradrag med de 15 pct. vil eksportgodtgørelsen således udgøre 25.500 kr. Hertil kommer så det beløb, som bilen eventuelt kan sælges for i udlandet.
Der er også etableret virksomheder, der har set en forretningsmæssig ide i at opkøbe brugte køretøjer til eksport. Flere forhandlervirksomheder med nyvognssalg har desuden benyttet sig af muligheden for en hurtigere afvikling af et for stort lager af ibyttetagne brugte biler ved udførsel af køretøjerne.
SKAT har i sin indsatsplan for 2007 en indsatsaktivitet, der skal efterprøve og sikre, at vilkårene for godtgørelse af registreringsafgiften ved eksport af biler overholdes. For at være berettiget til afgiftsgodtgørelse skal der være tale om reel udførsel, dvs. køretøjerne skal være udført til et andet land, og en række nærmere krav skal være opfyldt og dokumenteret. Der må således ikke være tale om en skrotningsordning. Det er tillige konstateret, at nogle privatpersoner har ganske mange udførsler, og spørgsmålet er, om disse personer driver næring ved salg af biler. Dette forhold vil også blive undersøgt nærmere
Indsatsaktiviteten blev planlagt på et tidspunkt, hvor det samlede antal eksporterede biler i 2006 skønnedes til ca. 18.000. Den nuværende udvikling i antallet har ikke gjort aktiviteten mindre relevant. Indsatsaktiviteten vil blive igangsat i 1. halvår af 2007. Jeg vil orientere udvalget om resultatet af indsatsen, når den foreligger.
Jeg kan i øvrigt oplyse om tabellens tal, at SKAT ikke registrerer, om det er privatpersoner eller virksomheder, der importerer eller eksporterer de brugte biler.
Vedrørende de importerede biler bemærkes, at SKAT ikke har tallene for samtlige importerede brugte biler, men tallene for de brugte biler, hvoraf der er betalt registreringsafgift, og som er indført fra udlandet. Der foretages ikke særskilte statistiske registreringer om, hvad der er betalt i registreringsafgift for de brugtimporterede biler. Det kan i denne forbindelse oplyses, at der ogsÃ¥ betales registreringsafgift af en lang række andre brugte biler, der er indÂført som fabriksnye, men som i en periode har været benyttet her i landet uden betaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis køretøjer benyttet af statsinstitutioner samt valutaudlejningskøretøjer, som efterfølgende skal indregistreres til almindelig privat anvendelse.
Vedrørende tallene for de eksporterede biler omfatter de biler, der er eksporteret, og hvor der i tilknytning til eksporten er refunderet registreringsafgift. Ordningen med eksportgodtgørelse trådte i kraft den 1. juni 2002.
|
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Import |
ca. 13.000 |
ca. 16.000 |
ca. 23.000 |
ca. 21.000 |
ca. 35.000* |
Eksport |
ca. 1.200 |
ca. 4.400 |
ca. 4.600 |
ca. 4.600 |
ca. 33.700 |
*Tallet for 2006 er et delvis skønnet antal.
Spørgsmål 122:
"Vil ministeren oplyse, hvorledes SKAT kontrollerer betaling af registreringsafgift ved import af brugte biler?"
Svar:
Der skal ikke betales registreringsafgift i forbindelse med import af brugte biler.
Det er indregistreringen efter den danske færdselslov, der udløser pligten til betaling af registreringsafgift af sådanne biler, jf. registreringsafgiftslovens § 1.
Der skal efter registreringsafgiftslovens § 10 betales en registreringsafgift, der er baseret på markedsprisen her i landet (den afgiftspligtige værdi er bilens almindelige pris indbefattet moms men eksklusiv registreringsafgift).
Det er SKAT, der fastsætter bilens afgiftspligtige værdi.
Brugte biler, der indføres, kan kun indregistreres her i landet, hvis der er betalt registreringsafgift. Politiets motorkontorer udleverer ikke nummerplader, medmindre der enten fremlægges dokumentation for betalingen af registreringsafgift, eller der fremvises dokumentation for, at det er en registreret virksomhed, der har månedsafregning med afgiften til SKAT.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at registreringen af nye og brugte biler bliver forenklet i 2008. SKAT skal stå for udviklingen af et nyt køretøjsregister - DMR (Digital Motor Registrering). I 2008 overtager SKAT også politiets opgave med at registrere køretøjer og opkræve de løbende afgifter (grøn ejerafgift, vægtafgift og vejbenyttelsesafgift).
Spørgsmål 123:
"Vil ministeren oplyse, hvorledes SKAT kontrollerer udbetaling af registreringsafgift ved eksport af brugte biler?"
Svar:
Det er SKAT, der fastsætter bilens afgiftspligtige værdi og udbetaler afgiftsgodtgørelsen. Det sker efter helt tilsvarende principper som ved import af brugte biler, dog med den undtagelse, at der sker en reduktion af afgiftsgodtgørelsen med 15 pct., jf. lovens § 7 b, stk. 5. Der udbetales ikke beløb på under 7.500 kr. for personbiler og på under 4.000 kr. for motorcykler, varebiler, hyrevogne og sygetransportkøretøjer.
Forinden udbetaling af afgiftsgodtgørelse kan finde sted, skal køretøjet være afmeldt fra motorregisteret (Centralregisteret for Motorkøretøjer), og det skal endvidere dokumenteres, at køretøjet er udført fra Danmark, f.eks. ved fremvisning af attest for indregistrering i et andet land, fremvisning af faktura eller kvittering fra en forhandler i et andet land for købet af bilen.
Spørgsmål 124:
"Vil ministeren oplyse, hvorledes det sikres, at det ikke er de samme biler, der både indgår i eksport og import af brugte biler og i givet fald, at der er sammenhæng i den betalte registreringsafgift og den udbetalte registreringsafgift?"
Svar:
Alle biler, der eksporteres, har tidligere været importeret enten som fabriksnye eller som brugte, idet der ikke i nyere tid har været nogen indenlandsk bilfabrikation.
I registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 5, er det fastsat, at den maksimale registreringsafgift, der kan godtgøres ved eksport, er den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct.
SKAT er ved administrationen af ordningen naturligvis meget opmærksom på denne bestemmelse. Bestemmelsen finder primært anvendelse i tilknytning til fastsættelse af eksportgodtgørelse for biler, der er frikørt som hyrevogne. Hyrevogne afgiftsberigtiges med en nedsat afgift på 20 pct. af den afgiftspligtige værdi efter lovens § 6, stk. 1.
Uden ovennævnte bestemmelse ville der således typisk blive udbetalt en større afgiftsgodtgørelse (180 pct. afgift for personbiler) end der oprindelig blev indbetalt (20 pct. afgift som hyrevogn).
Såfremt en brugt bil, for hvilken der er udbetalt eksportgodtgørelse, genindføres og også skal genindregistreres her i landet, vil dette alene kunne ske mod betaling af registreringsafgift. Det sikrer de aftaler og procedurer, der er aftalt mellem SKAT og Rigspolitiet (Centralregisteret for Motorkøretøjer).
Der er således ikke noget problem i, at det samme køretøj eksporteres for herefter at blive importeret senere.
Spørgsmål 125:
"Vil ministeren oplyse, hvilke mandskabsressourcer, der har været brugt til kontrol af importerede og eksporterede biler i årene 2002-2006 hos SKAT, samt hvilke ressourcer, der er afsat til denne kontrol i 2007 under hensyn til det stærkt stigende antal biler, der importeres og eksporteres som brugte biler? Oplysningerne må selvsagt blive af delvist skønsmæssig karakter."
Svar:
Indledningsvis anføres, at kontrollen i høj grad udføres som en integreret del af ekspeditionen og værdifastsættelsen i forbindelse med administrationen af lovgivningen om registreringsafgift, jf. svarene på spm. 122, 123 og 124, og at nedenstående tal derfor viser det samlede årsværksforbrug på motorområdet i SKATs skattecentre (tidligere told- og skatteregioner).
2002: 101,2 årsværk
2003: 111,8 årsværk
2004: 129,8 årsværk
2005: 130,4 årsværk
2006: 149,1 årsværk
I 2007 planlægges anvendt 161,2 årsværk.