Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes foreløbigt svar på spørgsmål nr. 105 af 18. december 2006.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Birgitte Christensen
                       Â
Vil ministeren oplyse udvalget om resultaterne af justeringen af ejendomsvurderingerne pr. oktober 2006, herunder særligt:
-          De gennemsnitlige stigninger i ejendomsværdi samlet og fordelt på amter samt på de 20 største kommuner?
-          Det tabte skatteprovenu pga. skattestoppet på hhv. ejendomsværdiskat og grundskyld, samlet og fordelt på amter samt på de 20 største kommuner?
-          De afledte effekter af skattestoppet på ejendomspriserne samlet og fordelt på amter samt på de 20 største kommuner?
Svar:
Der foretages pr. 1. oktober 2006 en vurdering af alle landets erhvervsejendomme. For ejerboliger mv. sker der en årsregulering pr. 1. oktober 2006, det vil sige en generel regulering med den samme procentsats for alle ejendomme af en bestemt type inden for et amt.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at årsreguleringerne er afskaffet med virkning fra og med 2007, således at årsreguleringen pr. 1. oktober 2006 er den sidste årsregulering, der foretages.
SKAT har oplyst, at resultaterne af vurderingen og årsreguleringen først vil være tilgængelige efter 1. marts 2007, hvorefter de stillede spørgsmål kan besvares endeligt.