Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 101 af 8. december 2006. (Alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

 

 

Kristian Jensen

                                           /Lise Bo Nielsen

                        


Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for den skattemæssige behandling af fartøjskvoteandele (FKA), herunder for forskelle og ligheder til andre kvoter og omsættelige rettigheder?

 

Svar: Fartøjskvoteandele (FKA) er fiskekvoter. Disse er med virkning fra og med den 1. januar 2005 omfattet af skatteregler, som Folketinget vedtog ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder), jf. lovforslag nr. L 28 (Folketingsåret 2004-2005, 1. samling).

Skattereglerne gælder generelt for alle former for kvoter, herunder fiskekvoter. Det vil sige, at de også gælder for alle nye former for kvoter som f.eks. FKA. Der gælder dog nogle andre skatteregler for landbrugets betalingsrettigheder (ret til støtte), mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer, se nærmere om disse i punkt 2 nedenfor.

 

1.       Skatteregler om kvoter – generelt

Disse regler gælder for fiskekvoter, uanset om de omsættes individuelt eller sammen med et fiskefartøj. I sidstnævnte tilfælde behandles kvoten som et selvstændigt aktiv efter skattereglerne om kvoter, mens fartøjet skattemæssigt behandles som et driftsmiddel.

En kvote er i skattelovgivningen defineret som ”en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter”. Det er ikke afgørende, om aktivet bærer navnet kvote.

Hovedelementerne i skattereglerne om kvoter er:

Tildeling:  Der sker ingen beskatning af værdien af en gratis tildelt kvote hos modtageren. Der er heller ingen udgift eller værdi at afskrive eller fradrage hos modtageren af en gratis tildelt kvote, idet anskaffelsessummen for en sådan kvote sættes til nul.

Køb:  Køberen af en kvote kan afskrive på anskaffelsessummen. Der er to afskrivningsordninger, som svarer til to forskellige slags kvoter:

a.        En engangskvote: En sÃ¥dan kan kun bruges én gang. Den er konstrueret sÃ¥dan, at en virksomhed kan bruge den op, før den gÃ¥r i gang med den næste kvote. Inden for kvotens varighed kan den bruges frit uden bindinger i forhold til delperioder som f.eks. uger, mÃ¥neder eller Ã¥r. En ubrugt del af kvoten kan som udgangspunkt overføres til og bruges i den følgende delperiode. For denne slags kvoter kan anskaffelsessummen fradrages med en forholdsmæssig del i takt med, at kvoten bliver brugt. Som et typisk eksempel pÃ¥ en engangskvote kan nævnes en CO2-kvote.

b.        En løbende kvote: En sÃ¥dan giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at producere, levere, anvende, udnytte, fange eller udlede en bestemt mængde pr. delperiode som f.eks. dag, uge, mÃ¥ned eller Ã¥r. En uudnyttet del af en sÃ¥dan kvote kan som udgangspunkt ikke overføres til den næste delperiode. For denne slags kvoter kan anskaffelsessummen afskrives med indtil 1/7 Ã¥rligt. For kvoter med en varighed mindre end 7 Ã¥r kan dog afskrives med en sats svarende til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store dele Ã¥rlige beløb, f.eks. med 1/5, hvis kvotens varighed er 5 Ã¥r. Hvis kvotens varighed er 1 Ã¥r eller derunder kan køberen afskrive anskaffelsessummen med 1/1, dvs. hele anskaffelsessummen, hvis kvotens varighed kan rummes inden for indkomstÃ¥ret. Som typiske eksempler pÃ¥ løbende kvoter kan nævnes fiskekvoter, herunder FKA.

En afskrivningsordning som for en engangskvote i punkt a ovenfor ville ikke være helt så god for køberen af en løbende kvote. Efter modellen i punkt a ville køber nemlig ikke opnå fradrag for udgifter til uudnyttede dele af en løbende kvote, idet disse som udgangspunkt ikke kan overføres til den næste delperiode og dermed give adgang til fradrag i denne delperiode. For at sikre køberen af en løbende kvote fradrag for alle sine udgifter, er der derfor for løbende kvoter valgt en skematisk afskrivningsmodel som beskrevet i punkt b ovenfor.

Salg:  Fortjeneste ved salg af en kvote beskattes. Der er fradragsret for tab ved salg af en kvote.

Bytte: Bytte sidestilles skattemæssigt med køb/salg.

 

2.       Skatteregler om landbrugets betalingsrettigheder (ret til støtte), mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer

Betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer er undtaget fra de skatteregler, der er beskrevet i punkt 1 ovenfor.

De to førstnævnte aktiver har med virkning fra og med den 1. januar 2005 været beskattet efter en saldomodel, som Folketinget vedtog ved samme lov som nævnt ovenfor, der fastsatte skattereglerne for kvoter generelt.

Den 14. december 2006 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 33. Efter den nye lov beskattes leveringsrettigheder for sukkerroer med virkning fra og med den 4. oktober 2006 på samme måde som betalingsrettigheder og mælkekvoter. Om baggrunden herfor vil jeg henvise til bemærkningerne til lovforslag nr. L 33, som jeg fremsatte den 4. oktober 2006.

Efter Folketingets vedtagelse af lovforslag nr. L 33 beskattes alle de tre nævnte landbrugsaktiver som beskrevet nedenfor.  

Tildeling:  Der sker ingen beskatning af værdien af en betalingsrettighed, mælkekvote eller leveringsrettighed for sukkerroer, som tildeles gratis. Værdien af et sådant aktiv sættes til nul. De nuværende leveringsrettigheder for sukkerroer er dog blevet tildelt en gang for alle. I dag tildeles en sådan rettighed ikke. En landbruger kan derfor alene købe den af en anden landbruger.   

Køb og salg:  Ved køb og salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer anvendes denne saldomodel:

a.        Overstiger Ã¥rets afstÃ¥elsessummer ved salg af betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer under ét Ã¥rets anskaffelsessummer til køb af sÃ¥danne aktiver – tillagt primosaldoen – sÃ¥ der netto er tale om en fortjeneste, indgÃ¥r nettobeløbet ved opgørelsen af Ã¥rets skattepligtige indkomst.

b.        Overstiger Ã¥rets anskaffelsessummer til køb af de tre ovennævnte aktiver Ã¥rets afstÃ¥elsessummer ved salg af sÃ¥danne aktiver, sÃ¥ der netto er tale om en udgift, kan nettobeløbet som udgangspunkt hverken fradrages eller afskrives. Beløbet – tillagt primosaldoen – overføres til næste Ã¥r og kan dermed reducere en nettofortjeneste som nævnt ovenfor.

c.        Der er fradrag for et tab, som opstÃ¥r et Ã¥r, hvor landbrugeren sælger den sidste af de tre nævnte aktiver, eller hvor den sidste af disse aktiver udløber. Hvis der er en fortjeneste i dette Ã¥r, medregnes den ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 

d.        Nettofortjenester fra tidligere Ã¥r kan modregnes i et tab ved et senere salg af landbrugsejendommen. Skatteværdien af modregningen, der beregnes med 28 pct. svarende til virksomhedsskattesatsen og selskabsskattesatsen, anses som indbetalt a conto skat. Hvis der er tab ved salget af en landbrugsejendom, betales sÃ¥ledes en beregnet del af en tidligere betalt skat helt eller delvis tilbage.

 Bytte: Bytte sidestilles skattemæssigt med køb/salg.