Besvarelse af spørgsmål nr. 90 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes oplyse, om de nye logningsregler set i sammenhæng med bevissikringskendelsen vil betyde, - at f.eks. politiet i Polen kan fÃ¥ oplyst, hvilke IP-adresser der mÃ¥tte have besøgt en aborthjemmeside i Danmark, til brug for sager i Polen om straf for abort, og - at f.eks. politiet i Tyskland kan fÃ¥ oplyst, hvilke IP-adresser der mÃ¥tte have besøgt en hjemmeside med holocaustbenægtelse i Danmark, til brug for sager om straf for holocaustbenægtelse.â€
Svar:
1. Det følger af logningsbekendtgørelsen, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om bl.a. afsendende og modtagende IP-adresser for så vidt angår egne slutbrugere.
Der er ikke i medfør af logningsbekendtgørelsen krav om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om bestemte hjemmesider. Det samme gælder oplysninger, der ikke relaterer sig til udbydernes egne slutbrugere. Oplysninger af den karakter, der nævnes i spørgsmålet, vil endvidere formentlig slet ikke vil blive genereret eller behandlet i udbydernes net.
2. Det kan tilføjes, at det følger af artikel 3, stk. 2, litra e), i det udkast til Rådets rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse, der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006, at fremskaffelse af kommunikationsdata, der opbevares af leverandører af en offentlig tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den europæiske bevissikringskendelse.
Bestemmelsen, der er indsat på dansk foranledning, indebærer således, at de polske eller tyske myndigheder ikke ved en europæisk bevissikringskendelse vil kunne anmode de danske myndigheder om at fremskaffe oplysninger af den i spørgsmålet nævnte karakter hos danske udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det skyldes, at forholdene som udgangspunkt ikke er strafbare efter dansk ret.
De polske eller tyske myndigheder vil dog på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse kunne anmode de danske myndigheder om sådanne oplysninger i de formentlig yderst begrænsede tilfælde, hvor dansk politi allerede efter retsplejelovens regler for indhentning af historiske teleoplysninger måtte have indhentet oplysningerne til brug for efterforskning i en dansk sag. Dette følger af artikel 3, stk. 3, i udkastet til rammeafgørelser.