Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 70 af 15. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Hvorledes sikres det, at samtlige berettigede får en bistandsværge?”

 

Svar:

 

Efter bistandsværgebekendtgørelsens[1] § 4, stk. 1, skal politiet, når de skønner, at der kan blive tale om at beskikke en bistandsværge for en sigtet eller tiltalt, rejse spørgsmålet over for retten på så tidligt et tidspunkt, at den, der eventuelt beskikkes, får mulighed for at være til stede under sagens behandling. Hvis der skal beskikkes en bistandsværge for en dømt, som ikke har haft en sådan værge beskikket under sagens behandling, skal politiet om fornødent henlede rettens opmærksomhed på spørgsmålet, når dommen er afsagt, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politimesterforeningen.

 

Politimesterforeningen har i den forbindelse udtalt følgende:

 

”Politikredsene følger nøje reglerne i bekendtgørelse nr. 77 af 21. september 1999 om bistandsværger herunder også reglerne om beskikkelse af bistandsværger. Der vil derfor blive rettet henvendelse til retten om beskikkelse af bistandsværge for en sigtet eller tiltalt så tidligt som muligt under sagens behandling, ligesom rettens opmærksomhed henledes på spørgsmålet, når dommen er afsagt, hvis der ikke tidligere er sket beskikkelse.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Politimesterforeningen.

 



[1] Bekendtgørelse nr. 77 af 5. februar 1999 om bistandsværger med senere ændring.