Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 67 af 15. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Hvorfor går pårørendebistandsværger forud for ”listebistandsværger”?”

 

Svar:

 

Det fremgår af straffelovens § 71, stk. 1, at såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.

 

Det følger af straffelovens § 71, stk. 2, at er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes en bistandsværge for den pågældende.

 

Det fremgår således direkte af straffeloven, at pårørende skal foretrækkes som bistandsværger. Baggrunden herfor er, at der er tale om personer, som på grundlag af et strafbart forhold opholder sig på en psykiatrisk afdeling, og hvor såvel anklagemyndigheden som hospitalet til stadighed skal vurdere, om der fortsat er behov for anbringelse eller behandling. Bistandsværgen skal i denne sammenhæng ses som en personlig støtte for en ofte svag person – som et talerør i forhold til hospitalet. Da dette forudsætter tryghed og fortrolighed i forholdet mellem værgen og patienten, har man valgt at lade udgangspunktet være, at pårørende beskikkes i hvervet.