Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 66 af 15. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Er bistandsværgers befordringsgodtgørelse skattefri?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet.

 

Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:

 

”Godtgørelse, der udbetales af en arbejdsgiver for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt. Det gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningsloven § 9 B, jf. ligningsloven § 9, stk. 5, 2. pkt.

 

For at befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit efter ligningsloven § 9 B, skal en række forudsætninger være opfyldt. For det første skal godtgørelsen udbetales i forbindelse med et ansættelsesforhold eller til medlemmer af bestyrelser m.v. Dernæst skal der være tale om erhvervsmæssig kørsel. Ved erhvervsmæssig kørsel forstås a) kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder, b) kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver, og c) kørsel inden for samme arbejdsplads. Den erhvervsmæssige kørsel skal være sket i lønmodtagerens eget befordringsmiddel.

 

Endelig må godtgørelsen ikke overstige de satser, som fastsættes af Skatterådet, og den der udbetaler godtgørelsen, skal føre kontrol med, at betingelserne – for at udbetalingen kan ske skattefrit – er opfyldt.

 

I det omfang den udbetalte godtgørelse til bistandsværger opfylder betingelserne, er den skattefri.”

 

Skatteministeriet har telefonisk supplerende oplyst, at ministeriet af principielle grunde ikke har svaret konkret på, om bistandsværgers befordringsgodtgørelse er skattefri. Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at der af den enkelte skatteyder i givet fald må ansøges om et bindende svar hos told- og skatteforvaltningen, jf. reglerne herom i kapitel 8 i skatteforvaltningsloven[1].

 



[1] Lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006.