Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 53 af 6. november 2006 fra Folketingets Retsudvalg

 

Spørgsmål 53:

 

          ”Vil ministeren tilsende udvalget en opdateret besvarelse på REU, 2004-05, 2. samling, alm. del – spm. 18 (vedr. udviklingen i EU-samarbejdet på det strafferetlige område)? (Det tidligere svar – uden bilag – er vedlagt.)”

 

Svar:

 

Der vedlægges som bilag 1 en opdateret oversigt over væsentlige EU-retsakter, som er vedtaget i perioden fra den 1. januar 2000 til den 27. november 2006.

 

Som bilag 2 vedlægges en opdateret oversigt over forslag til væsentlige EU-retsakter, som er under behandling i Rådet, men endnu ikke er vedtaget. I bilaget er endvidere medtaget en oversigt over aktuelle grønbøger mv. fra Kommissionen.

 

De opdateringer, som er foretaget i forhold til de tilsvarende bilag i Justitsministeriets tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 18 af 3. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg, er markeret med kursiv.