Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 11. december 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af  3. november 2006 (ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål :

 

Spørgsmål 49:

”Ministeren bedes kommentere vedlagte dom fra Højesteret vedrørende særligt børnetilskud til eneadoptant.”

 

Svar:

Det særlige børnetilskud udbetales i en række i loven nærmere fastsatte tilfælde, hvor der kun er en forsørgelsespligtig forælder til et barn.

 

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at disse tilfælde er:

 

 

Højesteret har ved sin dom af 2. november 2006 fastslået, at der ikke er grundlag for at antage, at bestemmelsen omfatter enlige adoptanter, der har adopteret et forældreløst barn, uden at der har været en vis tilknytning mellem adoptanten og barnet forud for forældremyndighedsindehaverens død.

 

Bestemmelsen omfatter således ikke situationer, hvor en eneadoptant har adopteret et udenlandsk barn gennem en af de organisationer, der er godkendt i medfør af § 30 i adoptionsloven.

 

Højesterets afgørelse er i overensstemmelse med den praksis på området, som har været gældende siden 1995, hvor Ankestyrelsen behandlede to konkrete sager om ret til særligt børnetilskud til eneadoptanter og offentliggjorde afgørelserne som SM B-4-95.

 

Enlige adoptanter har selv valgt at blive eneforsørgere til et barn, medens det i almindelighed er en udefra kommende ”social begivenhed”, der fører til, at der i andre tilfælde kun er en forsørgelsespligtig forælder til et barn, således at der efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan udbetales særligt børnetilskud.

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                          /Malene Linderoth