Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 464, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 20. september 2007.

 

 

 

Carina Christensen

fg. justitsminister

/

 Anette Arnsted

 

Spørgsmål nr. 464 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6/9-07 fra DTL, Region Syd, vedrørende retsforfølgelse af ordblinde lastbilchauffører, jf. alm. del – bilag 684.”

 

Svar:

 

DTL anfører i den omtalte henvendelse, at det er umuligt for stærkt ordblinde at opfylde alle de krav, der stilles til udfyldelse af diagramark ved anvendelse af analoge kontrolapparater på køre- og hviletidsområdet, og der gives udtryk for bekymring for, at denne gruppe af chauffører diskrimineres af kontrolmyndighederne.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

 

”Rigspolitiet har oplyst, at en fører af et køretøj, der er omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne, i en række situationer skal foretage manuelle registreringer.

 

Hvis der er tale om et analogt kontrolapparat, skal føreren anvende diagramark, og er der tale om et digitalt kontrolapparat, skal føreren anvende førerkort.

 

Anvendes et analogt kontrolapparat, skal føreren udfylde diagramarket før kørslen med efternavn, fornavn, startdato og startsted, køretøjets registreringsnummer og kilometertællerens stand, og ved kørslens afslutning med slutdato og slutsted samt kilometertællerens stand. Såfremt der skiftes køretøj, skal tidspunktet for skift af køretøj anføres.

 

Anvendes et digitalt kontrolapparat, skal føreren anvende førerkort og betjene kontrolapparatets betjeningspanel.

 

Endvidere skal føreren ved anvendelse af force-majeurereglen anføre oplysninger herom på diagramarket eller, hvis der er tale om et digitalt kontrolapparat, på en udskrift fra kontrolapparatet. Derudover er der krav om manuel registrering af visse tidsgrupper, f.eks. ”andet arbejde”, på henholdsvis diagramarket eller ved betjening af det digitale kontrolapparat.

 

Oplysninger, der skal anføres manuelt på diagramark eller udskrifter fra det digitale kontrolapparat, er af afgørende betydning for politiets kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, da det skal kunne konstateres, hvem der har ført køretøjet, og hvordan kørselsforløbet har været.

 

Det er af kontrolhensyn nødvendigt, at manuelle oplysninger er læsbare på en sådan måde, at det er muligt at fastlægge, om der er tale om overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne.

 

I forbindelse med kontrol af manuelle oplysninger foretages en konkret vurdering af eventuelle mangler eller fejl forinden eventuel tiltalerejsning. Ved vurderingen vil oplysninger fra føreren og transportvirksomheden indgå.

 

Der tages således hensyn til ubevidste skrivefejl forårsaget af ordblindhed, der ikke er til hinder for fastlæggelse af et hændelsesforløb, og sådanne fejl vil ikke medføre sanktioner.

 

Det bemærkes, at en transportvirksomhed bl.a. er ansvarlig for at give ansatte førere de nødvendige instrukser og føre regelmæssig kontrol for at sikre overholdelsen af bestemmelserne om køretid, pauser og hviletid samt bestemmelserne i kontrolapparatforordningen, herunder udfyldelse af diagramark og angivelse af manuelle oplysninger. Såfremt en transportvirksomhed har en ordblind fører ansat, bør virksomheden således efter Rigspolitiets opfattelse være særlig opmærksom herpå.

 

Det kan oplyses, at Rigspolitiet ikke har kendskab til sager, hvor en ordblind fører er blevet dømt for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne alene på grund af skrivefejl.

 

Den endelige afgørelse i sådanne sager bliver truffet af domstolene.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.