Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 439, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 11. september 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. 439 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/9-07 fra Dansk Fængselsforbund, Herstedvester afd., vedr. den kommende flerårsaftale, jf. REU alm. del - bilag 665.”

 

Svar:

 

Afdelingsformanden ved Herstedvester afdeling under Dansk Fængselsforbund har i henvendelsen til Retsudvalget anført, at der ved de kommende forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen især bør sættes fokus på forbedring af arbejdsmiljøet, herunder afsættes midler til tre hovedformål: Lederuddannelse, forbedring af de fysiske rammer og mulighed for fastholdelse af personale.  

 

Jeg kan oplyse, at arbejdsmiljøområdet forventes at være et af de temaer, der vil indgå i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

 

Med hensyn til bemærkningerne i henvendelsen om, at ”alt blev sat på den anden ende” i anledning af Retsudvalgets besøg på anstalten, henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 465 (Alm. del).