Justitsministeriet	Dato:	<<JM.DOKUMENT_DATO>>31. august 2007<</JM.DOKUMENT_DATO>>
	Dok.:	<<JM.DOKUMENT_FILNAVN>>JRH40258<</JM.DOKUMENT_FILNAVN>>
	Sagnr.:	<<JM.SAGSNR>>2007-0211-0014<</JM.SAGSNR>>

 

Udkast til tale<DOCUMENT_START> <DOCUMENT_START>til brug for teknisk gennemgang af

finanslovsforslaget for 2008 i Retsudvalget

 

1. Jeg vil gerne takke udvalget for denne lejlighed til at gennemgå Justitsministeriets del af finanslovsforslaget for 2008.

 

Jeg vil i min gennemgang tage udgangspunkt i de overordnede linier i finanslovsforslaget. Hvis udvalget herefter har spørgsmål – også gerne af mere teknisk karakter – er de naturligvis velkomne.  Jeg vil så – sammen med mine embedsmænd – forsøge at besvare spørgsmålene her og nu. [Med mig i dag er kontorchef John Vestergaard, regnskabschef Henning Jensen og budgetkonsulent Janus Rønholt Hansen]

 

Skulle der være spørgsmål, som vi ikke kan besvare med det samme, er udvalget naturligvis meget velkommen til at stille dem skriftligt. Så skal vi sørge for, at de bliver besvaret hurtigst muligt.

 

2. Der er som bekendt sket rigtigt meget på Justitsministeriets område i de senere år. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget politi- og domstolsreformen, som politiet, anklagemyndigheden og domstolene nu er i fuld gang med at implementere. I fortsættelse af forhandlingerne om reformen blev der sidste efterår indgået en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, der fastlægger bevillingerne i de kommende fire år. Samtidig er tinglysningen ved at blive centraliseret og digitaliseret.

 

Økonomien i forbindelse med reformerne er indarbejdet på forrige års finanslove og videreføres i det store og hele uændret.

 

Det punkt på Justitsministeriets område, der ved efterårets forhandlinger vil påkalde sig størst opmærksomhed, er derfor utvivlsomt, at kriminalforsorgens nuværende flerårsaftale udløber i år.

 

Udløbet af flerårsaftalen betyder, at der er et betydeligt fald i bevillingerne til kriminalforsorgen mellem 2007 og 2008. Den såkaldte ”skrænt”.

 

Det er klart, at regeringen ikke ønsker, at kvaliteten i kriminalforsorgen skal forringes. Derfor er der på finanslovsforslaget afsat en reserve på godt 1 mia. kr., som gør det muligt at videreføre det nuværende aktivitetsniveau i kriminalforsorgen. Samtidig er der indsat en negativ budgetregulering, som vil skulle finansieres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

 

Jeg vil i løbet af efteråret indbyde Folketingets partier til forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen. Det nærmere forhandlingsudspil fra regeringens side med regeringens forslag til nye initiativer i en ny flerårsaftale vil blive præsenteret i den forbindelse, og jeg er meget glad for, at udvalget som optakt hertil har taget initiativ til at besøge en række af kriminalforsorgens institutioner.

 

3. På politiets område er det væsentligste at fremdrage, at der er indsat en ny hovedkonto med bevillingerne til det det nye radionet for det samlede beredskab.

 

Staten har efter længere tids forberedelse den 29. juni 2007 indgået kontrakt med Dansk Beredskabskommunikation A/S om adgang til et nyt landsdækkende radionet til beredskabet. Det nye landsdækkende radionet skal muliggøre tværgående datakommunikation mellem alle beredskaber med henblik på at sikre mulighed for en effektiv indsats i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder terroranslag.  

 

Den samlede kontraktsum til Dansk Beredskabskommunikation A/S udgør i alt ca. 1,6 mia.kr., som dækker mere end 10 års adgang for hele beredskabet til nettet, herunder vedligeholdelse, drift, support m.v.

 

Økonomistyrelsen varetager ledelsen af den centrale implementeringsorganisation, indtil der er gennemført pilottest af systemet og pilottestene er godkendt. Det forventes at kunne ske i foråret 2008. Herefter overdrages ledelsen af implementerings- og driftsorganisationen til Rigspolitiet, da politiet er den største bruger af det nye net.

 

Den nye radiokonto indeholder de bevillinger, som skal bruges til at betale for adgangen til det nye net i perioden 2007-2010 samt til køb af kontrolrumssoftware og drift af implementeringsorganisationen i de første år. Endvidere er der på finanslovsforslaget afsat en reserve på 14,4 mio. kr. årligt til uforudsete udgifter i implementeringsfasen.

 

Driften af det nye radiokommunikationssystem finansieres af brugerne – politi, forsvar, redningsberedskab, kommuner og regioner. Politiets udgifter til nettet er således også en del af politiets flerårsaftale.

 

4. På Domstolsstyrelsens område er der indarbejdet to ændringer, som jeg vil nævne.

 

For det første er Procesbevillingsnævnets bevilling forhøjet med 4 mio. kr. i 2008.

 

Det skyldes, at domstolsreformen forventes at indebære en markant stigning i antallet af sager i nævnet. Når alle sager fremover skal starte i byretten, og kun kan ankes til landsretten, vil der uvægerligt blive flere, der søger om såkaldt 3. instansbevilling. Medarbejderstaben i nævnet skal derfor udvides, ligesom udgifterne til vederlag til nævnsmedlemmerne forventes at stige, da de aflønnes efter, hvor mange sager, de behandler.

 

Der er en del usikkerhed knyttet til det fremtidige sagsmængdeniveau. Bevillingsløftet er derfor indtil videre kun indarbejdet i 2008, der skal bruges til at fastlægge det mere langsigtede bevillingsbehov i Procesbevillingsnævnet. Viser der sig at være behov for et bevillingsløft efter 2008, vil det blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2009.

 

Den anden ting, jeg vil nævne på domstolsområdet, vedrører domstolenes huslejeudgifter efter gennemførelsen af domstolsreformen.

 

Prisudviklingen på ejendomsmarkedet for erhvervslejemål har betydet, at det oprindeligt afsatte beløb til domstolenes fremtidige huslejebetalinger ikke har været tilstrækkeligt. Finanslovsforslaget indeholder bl.a. på den baggrund en forhøjelse af Domstolenes bevillinger med ca. 7 mio. kr. i 2008 stigende til ca. 20 mio. kr. fra 2009 og frem.

 

Der udestår endnu en afklaring af huslejen for 7 byretter, hvor der skal gennemføres større byggearbejder i løbet af den kommende tid. Eventuelle bevillingsændringer for de 7 byretter vil blive indarbejdet på finanslovsforslaget for 2009, når der er klarhed over de samlede byggeomkostninger m.v.

 

5. Jeg vil også nævne, at finanslovsforslaget indeholder en stigning i Datatilsynets bevilling på 3 mio. kr. årligt. Det sker i forlængelse af det lovforslag, som Folketinget vedtog i foråret, der giver udvidet adgang til at foretage tv-overvågning.

 

Lovforslaget indebærer som bekendt, at enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning bliver omfattet af persondataloven, og at Datatilsynets tilsynsbeføjelser udvides. Merbevillingen er givet på baggrund af de ændrede beføjelser og med henblik på at styrke retsbeskyttelsen i øvrigt i forbindelse med behandlingen af personoplysninger.

 

6. Det sidste, jeg vil fremhæve i min gennemgang af hovedpunkterne i finanslovsforslaget, vedrører den i gennem længere tid planlagte reform af det grønlandske retsvæsen.

 

Regeringen vil som bekendt til efteråret fremsætte lovforslag om en reform af det grønlandske retsvæsen. Lovforslaget vil bygge på betænkningen fra den grønlandske retsvæsenskommission, som regeringen og Grønlands landsstyre er enig i bør gennemføres.

 

Der er hertil afsat i alt 107 mio. kr. i perioden 2008-2011 på finanslovsforslaget.

 

Reformen vil være den største samlede reform af retsvæsnet i Grønland siden 1950’erne, og den vil bl.a. indebære, at der etableres lukkede afsoningspladser i Nuuk og pladser på Grønlands østkyst. Endvidere sikrer reformen bedre uddannelse af dommere og forsvarere, en styrkelse af det grønlandske sprog i retsvæsenet og etablering af en ny juridisk domstol i første instans.

 

Målsætningen er bl.a., at den såkaldte grønlænderafdeling på Herstedvester skal kunne lukke i takt med, at de nye lukkede afsoningspladser i Nuuk tages i brug.

 

Der er en vis usikkerhed knyttet til prisen på etablering af de nye pladser. Anlægsudgifterne til denne del af reformen er derfor ikke medtaget på finanslovsforslaget, men vil blive medtaget på finanslovsforslaget for 2009.

 

7. Som tidligere nævnt, er det min forventning, at opmærksomheden under finanslovsforhandlingerne især vil rette sig mod forhandlingerne om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen – når vi taler om Justitsministeriets område.

 

Jeg ser meget frem til disse drøftelser, og tror i øvrigt på, at vi på mange fronter går et rigtigt spændende efterår i møde.