J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Retsudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 427 af 29. august 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 427:

"Hvad kan ministeren oplyse, om Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser vedrørende henstand, afdragsvis betaling eller afskrivning af gæld til det offentlige i forhold til indsatte eller tidligere indsatte i fængsler og institutioner under Kriminalforsorgen, herunder gæld i forbindelse med sagsomkostninger i straffesager? Hvor stort er antallet af sager, hvilke beløbsstørrelser drejer det sig om, og hvad er Restanceinddrivelsesmyndighedens praksis i sådanne sager?"

 

Svar:

Jeg kan indledningsvis oplyse, at SKAT ikke har oplysninger om antallet af sager, der særligt vedrører indsatte eller tidligere ansatte i Kriminalforsorgen, eller om hvilke beløbsstørrelser, det nærmere drejer sig om for denne gruppe.

 

I forbindelse med, at restanceinddrivelsen af offentlige fordringer blev samlet i SKAT pr. 1. november 2005 skete der en regelforenkling og -harmonisering af inddrivelsesreglerne med henblik på at etablere et fælles regelgrundlag og en fælles praksis for udøvelsen af restanceinddrivelsen og dermed en styrkelse af borgerens retssikkerhed.

 

Regelforenklingerne og -harmoniseringerne vedrørte navnlig afdragsordninger, lønindeholdelse, eftergivelse og henstand.

 

Ad afdragsordninger og lønindeholdelse

De nærmere regler om fastsættelse af afdragsordninger, lønindeholdelse og henstand findes i inddrivelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 995 af 119. oktober 2005).

 

Det overordnede princip i inddrivelsesbekendtgørelsen er, at der kan foretages inddrivelse i form af afdragsordninger og lønindeholdelse hos personer, der kan antages at have en betalingsevne. Dette gælder også i relation til indsatte eller tidligere indsatte i fængsler og institutioner under Kriminalforsorgen.

 

Fastlæggelsen af, om en person har en betalingsevne sker enten på baggrund af objektive kriterier eller efter en konkret betalingsevnevurdering.

 

Hvis en afdragsordning eller en lønindeholdelse fastsættes på baggrund af de objektive kriterier, sker det som en procentdel af den årlige nettoindkomst (årlige bruttoindkomst inkl. positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og visse pensionsindbetalinger, SP-bidrag, ATP og skat). Afdragets eller lønindeholdelsesprocentens størrelse gradueres efter nettoindkomsten, således at afdraget eller procenten er stigende med nettoindkomsten.

 

Der er fastsat en nedre nettoindkomstgrænse, som betyder, at en person, der har en nettoindkomst under denne grænse, ikke har en betalingsevne, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan foretages inddrivelse i form af afdragsordninger eller lønindeholdelse hos den pågældende.

 

Den nedre årlige nettoindkomstgrænse er pr. 1. januar 2007 fastsat til:

 

·        89.310 kr. for personer, der ikke har forsørgerpligt overfor børn

·        111.370 kr. for personer der har forsørgerpligt overfor børn.

 

Hvis en afdragsordning eller en lønindeholdelse derimod sker på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, er der i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsat nærmere regler for beregningen, samt for størrelsen af det rådighedsbeløb, den enkelte person skal have.

 

Rådighedsbeløbet udgør pr. 1. januar 2007 4.840 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.370 kr.

 

Ad henstand

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsen, at SKAT kan bevilge henstand, når en skyldner ikke har en aktuel betalingsevne efter de ovenfor nævnte regler.

 

SKAT kan endvidere bevilge henstand, når særlige omstændigheder taler derfor.

 

Ad eftergivelse

De nærmere regler om eftergivelse findes i opkrævningslovens §§ 15 – 15 b.

 

Det er en betingelse for eftergivelse, at der foreligger økonomisk trang. Skyldner skal således ikke være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt have til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, ligesom det må antages, at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold.

 

Herudover fremgår det af bestemmelsen hvilke omstændigheder, der normalt vil føre til, at eftergivelse ikke kan ske. Der kan f.eks. ikke ske eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. 

 

Regelharmonisering på eftergivelsesområdet har betydet, at den tidligere praksis, hvorefter en bidragsskyldig, der var indsat i en institution under kriminalforsorgen i forbindelse med løsladelsen havde mulighed for at få eftergivet den bidragsrestance, som den indsatte havde oparbejdet i indsættelsesperioden, er ophævet.

 

En sådan skyldners ansøgning om eftergivelse skal nu behandles efter opkrævningslovens bestemmelser om eftergivelse.

 

Ad sagsomkostninger

Der er i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsat særlige regler for inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

 

For så vidt angår sagsomkostninger har SKAT oplyst over for mig, at der ikke er hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive sagsomkostninger hverken helt eller delvist.