Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 426, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 29. august 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 426 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvor mange afgørelser fra Restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende henstand, afdragsvis betaling eller afskrivning af gæld til det offentlige vedrørende sagsomkostninger i straffesager bliver påklaget til Justitsministeriet, hvilke beløbsstørrelser drejer det sig om, og hvad er Justitsministeriets praksis i sådanne sager?”

 

Svar:

 

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om henstand med eller afdragsvis betaling af sagsomkostninger kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis størrelsen af det enkelte beløb er mere end 15.000 kr. Det følger af reglerne i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger (bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005).

Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden overdragelsen af sagerne til Restanceinddrivelsesmyndigheden den 1. november 2005 kun modtaget to klager over afgørelser fra Restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende sagsomkostninger.

I den ene sag var der tale om en klage over en fastsat afdragsordning, hvorefter sagsomkostninger på kr. 25.000 skulle afdrages med kr. 1.500 om måneden. Direktoratet realitetsbehandlede imidlertid ikke klagen, men opfordrede i stedet klageren til at indgive klagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, som  i forbindelse med behandlingen af klagen kan revurdere sagen, hvis Restanceinddrivelsesmyndigheden finder, at skyldneren bør have medhold i klagen. Finder Restanceinddrivelsesmyndigheden derimod, at klagen bør afvises helt eller delvist, sendes sagen til afgørelse i direktoratet. Direktoratet har (endnu) ikke modtaget sagen fra Restanceinddrivelsesmyndigheden.

I den anden sag var der tale om en klage over afslag på eftergivelse af sagsomkostninger på kr. 48.000. Direktoratet stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at der ikke er hjemmel til at eftergive sagsomkostninger. Dette fremgår af reglerne i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (modsætningsvis) og af Skats inddrivelsesvejledning.