Folketingets Retsudvalg                   Dato: 1. OKTOBER 2007

                               Â

Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af  23. august 2007 (ad REU alm. del – bilag 635) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 416:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. august 2007 fra advokat Poul Gudberg, Silkeborg vedr. separation, skilsmisse, forældremyndighed og samvær, jf. REU alm. del – bilag 635.”

 

Svar:

Advokat Poul Gudberg peger i sin henvendelse på, at det medfører et tilbageslag for især enlige mødres retssikkerhed, når strukturreformen på det familieretlige område medfører, at alle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed fra 1. januar i år altid starter i statsforvaltningen. Poul Gudberg mener, at personer, der opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces, skal have mulighed for at få beskikket en advokat til at deltage i møderne i statsforvaltningen.

 

Under henvisning til min foreløbige besvarelse af spørgsmål 416, kan jeg oplyse, at Justitsministeriet den 26. september 2007 telefonisk har oplyst, at ministeriet ikke har bemærkninger til spørgsmålet.

 

Jeg kan oplyse, at et vigtigt led i strukturreformen er, at forældrene kan få hjælp til at løse op for deres uenigheder via rådgivning, børnesagkyndig bistand og konfliktmægling. Alle sager om forældremyndighed og samvær skal derfor som absolut hovedregel indledes med, at forældrene indkaldes til et vejledningsmøde i statsforvaltningen. I sager om separation og skilsmisse kan parterne som udgangspunkt vælge, om de vil til møde (vilkårsforhandling) i statsforvaltningen.

 

Dette betyder, at den skriftlige korrespondance mellem forældrene og statsforvaltningen må formodes at blive begrænset meget betydeligt. Jeg mener som udgangspunkt ikke, at det er nødvendigt, at én eller begge forældre skal have en advokat i forbindelse med sagens behandling i statsforvaltningen.

 

Jeg er dog opmærksom på, at der kan være tale om, at der er en stor ubalance mellem forældrene, dvs. at den ene forælder kan fremstå ”svagere” end den anden. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det bl.a. af vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl fremgår, at sagsbehandleren skal være særligt opmærksom på sådanne situationer.

 

Desuden har statsforvaltningen mulighed for at tilbyde tværfaglig sagsbehandling, hvor der både deltager en jurist og en børnesagkyndig rådgiver. Det kan f.eks. forældre, der har et meget højt konfliktniveau, drage nytte af.

 

På baggrund af ovenstående mener jeg, at forældrene, som reglerne er nu, får god hjælp i statsforvaltningen til at håndtere deres konflikter.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                           /Lone Larsen