Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 415, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 23. august 2007.
Lene Espersen
/
 Jens-Christian Bülow
Spørgsmål nr. 415 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Kan Danmark udlevere personer til f.eks. Indien for en kriminalitet, der er begÃ¥et for adskillige Ã¥r siden, nÃ¥r udleveringsloven først er vedtaget efterfølgende, og vil der i bekræftende fald være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft?â€Â
Svar:
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at det stilles på baggrund af den sag vedrørende udlevering af en dansk statsborger til Indien, som har været omtalt i pressen.
Da der er tale om en konkret sag, som fortsat er under behandling i Justitsministeriet, finder ministeriet det rigtigst ikke at udtale sig om den pågældende sag. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 403 fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet kan imidlertid generelt oplyse, at det er fast praksis, at det i forbindelse med ændringer af udleveringsloven fastsættes, at de ændrede regler finder anvendelse i forhold til anmodninger om udlevering, der fremsættes efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også, selv om den lovovertrædelse, som danner grundlag for udleveringsanmodningen, er begået før lovens ikrafttræden.
Som eksempler på ændringer af udleveringsloven, hvor denne praksis er fulgt, kan – ud over lov nr. 378 af 6. juni 2002, der åbnede mulighed for at udlevere danske statsborgere til lande uden for Norden – nævnes lov nr. 417 af 10. juni 1997, der gennemførte EU-udleveringskonventionen i dansk ret, og lov nr. 433 af 10. juni 2003, som gennemførte rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.