Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 407, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 23. august 2007.
Lene Espersen
/
 Jette Schaumburg-Müller
Spørgsmål nr. 407 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Mads Wibeck-Nilsson, Værløse, vedrørende politiets optagelseskrav, jf. REU alm. del - bilag 637â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Politiet kræver, at en ansøger til en stilling som politibetjent pÃ¥ prøve har et almindeligt farvesyn for at kunne komme i betragtning til ansættelse.
Det følger af tjenestemandslovens § 4, at ansættelse som tjenestemand bl.a. forudsætter, at vedkommende efter sin helbredstilstand er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.
Efter Rigspolitiets opfattelse er et almindeligt farvesyn en helbredsmæssig forudsætning for, at en polititjenestemand, der skal kunne notere sig og videregive faktiske oplysninger, herunder om pÃ¥klædning, hÃ¥rfarve, øjenfarve, rødmen, lak-afsmitning, blodstænk og lignende, kan modtage og handle pÃ¥ baggrund af sÃ¥danne oplysninger og dermed bestride sin stilling.Â
Ansøgere til stillinger som politibetjent på prøve, der indkaldes til prøveforløb af Rigspolitiet, får testet deres farvesyn efter den såkaldte Ishihara-metode.
I lande som Sverige, Norge, Island og Finland, som Danmark normalt sammenligner sig med i forhold til ansættelse af politibetjente, er der tilsvarende krav om, at en ansøger til en stilling som politibetjent skal have et almindeligt farvesyn.
Rigspolitiet overvejer løbende de krav, der stilles til ansøgere til stillinger i politiet. Det indgÃ¥r imidlertid ikke i Rigspolitiets overvejelser at ændre kravet om, at polititjenestemænd skal have et almindeligt farvesyn.â€