Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 386, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 18. juli 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 


Spørgsmål nr. 386 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvordan tager det kriminalitetsforebyggende arbejde, der gøres blandt yngre, hensyn til de forandringer, der er sket i kønsrollerne?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Rigspolitiet indhentet udtalelser fra politikredsene. Det fremgår bl.a. af disse udtalelser, at politiet generelt følger kriminalitetsudviklingen, således at det kriminalpræventive arbejde, herunder SSP-arbejdet, tilrettelægges på en sådan måde, at behovet for en særlig indsats i relation til særlige grupper, herunder unge piger, tilgodeses.

 

Det tilføjes, at Rigspolitiet i det fremtidige strategiske arbejde vil være opmærksom på behovet for om muligt at iværksætte kønsspecifikke indsatser på særlige områder.”