Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 382, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 17. juli 2007.
Lene Espersen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 382 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Vil ministeren kommentere, at politiet i Vordingborg ikke fik noteret navnene pÃ¥ de vidner, som henvendte sig i voldtægtssagen fra Vordingborg natten til fredag, jf. omtale i TV2 Øst den 16. juli 2007? Vil ministeren samtidig kommentere vicepolitidirektørens udtalelser om, at henvendelser prioriteres, sÃ¥ledes at vidner i en voldtægtssag afhøres flere dage efter, at voldtægten har fundet sted?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Sydsjællands og Lolland Falsters Politi har oplyst, at sagen kom til politiets kendskab i forbindelse med, at en mand fredag den 13. juli kl. 04.00 ringede til vagthavende i Næstved og oplyste, at hans 22-Ã¥rige datter netop havde ringet til ham og fortalt, at hun samme nat var blevet voldtaget af 3 mænd i en hvid kassevogn.
Lokalpolitistationen i Vordingborg, der efterforsker sagen, udsendte fredag eftermiddag en pressemeddelelse, hvor man bad offentligheden om hjælp til opklaringen. Pressemeddelelsen blev samtidig sendt på e-mail til efterforskerne og beredskabet i Næstved og Vordingborg samt til vagthavende i Næstved med besked om, at eventuelle telefoniske henvendelser fra offentligheden i løbet af weekenden skulle registreres med navn, bopæl og telefonnumre. Det blev samtidig meddelt, at man kunne ringe til lederen af efterforskningen, hvis der fremkom oplysninger, der måtte kunne føre til identifikation af gerningsmændene.
Det fremgår af optegnelser fra de vagthavende i Næstved, der også varetager vagthavendefunktionen for Vordingborg lokalpolitistation, at i alt 20 personer herefter henover weekenden ringede til politiet med oplysninger i sagen. Disse 20 personer blev alle noteret med navn og kontaktoplysninger, ligesom de oplysninger, de henvendte sig med, kort blev nedskrevet med henblik på den videre efterforskning af sagen. I de tilfælde, hvor en oplysning havde en sådan karakter, at der skulle følges umiddelbart op på denne, blev der med det samme igangsat en nærmere undersøgelse af de pågældende oplysninger. Således blev der både fredag og lørdag efter henvendelser fra 2 borgere sendt en patrulje for nærmere at undersøge oplysninger om, at en bil, der kunne minde om den bil, hvori voldtægten skulle have fundet sted, var set holdende et bestemt sted.
Af et indslag i TV2 Øst søndag den 15. juli 2007 fremgår det bl.a., at to vidner i løbet af weekenden havde kontaktet politiet med oplysninger i sagen, men at de var blevet henvist til at ringe tilbage mandag.
Ved en nærmere gennemgang af henvendelserne i sagen mandag den 16. juli viste det sig, at den ene af de personer, der stod frem i tv, ikke fremgik af politiets notater om henvendelser i løbet af weekenden, hvilket blev beklaget bl.a. over for pressen i løbet af mandagen. Det andet vidne, der stod frem i tv, var ved sin henvendelse til politiet i weekenden i overensstemmelse med retningslinierne kort blevet afhørt og noteret med navn og kontaktoplysninger.
Det bemærkes, at det efterfølgende generelt er indskærpet over for alle medarbejdere, at telefoniske henvendelser fra borgere naturligvis skal registreres uanset sagstype eller tidspunkt for henvendelsen. Dette gælder selvsagt særligt i de tilfælde, hvor politiet - som i denne sag - selv har anmodet borgerne om at henvende sig i forbindelse med efterforskningen af en alvorlig forbrydelse.
I forbindelse med efterlysning af vidner til brug for efterforskningen af en forbrydelse vil politiet ved hver enkelt henvendelse vurdere karakteren af de oplysninger, et vidne kommer med, med henblik på at vurdere, hvorvidt oplysningernes karakter gør, at man straks skal agere på baggrund af vidnets oplysninger, eller karakteren af oplysningerne gør, at man kan notere vidnets oplysninger med henblik på den videre efterforskning, men at det ikke er nødvendigt straks at indkalde det pågældende vidne til en mere udførlig afhøring. Man vil således ikke automatisk afhøre vidner mere grundigt i den rækkefølge, de henvender sig til politiet, men ud fra karakteren af vidnets oplysninger sammenholdt med efterforskningsmaterialet i øvrigt løbende vurdere rækkefølgen af de efterforskningsskridt, der skal tages i sagen. Det var denne prioritering, som politikredsens vicepolitidirektør Mette Lyster Knudsen udtalte sig om i forbindelse med et interview til DR Sjælland mandag den 16. juli 2007. Der er således ikke tale om, at man uden videre udskyder afhøring af vidner i en voldtægtssag til flere dage efter, at voldtægten har fundet sted.
Det kan i øvrigt oplyses, at den 22-Ã¥rige kvinde den 24. juli 2007 i forbindelse med en afhøring hos politiet er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 165 om falsk anmeldelse.â€