Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 373 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juni 2007.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 373 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Kan ministeren oplyse, hvad recidivet er for modtagere af en ungdomssanktion?â€
Svar:
Justitsministeriets Forskningsenhed offentliggjorde i december 2006 redegørelsen â€Ungdomssanktionens forløbâ€, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 6. december 2006. Redegørelsen viser det samlede forløb af de første 148 ungdomssanktioner, der blev idømt efter sanktionens indførelse den 1. juli 2001. Redegørelsen omfatter bl.a. oplysninger om, hvor mange af de unge der er recidiveret.
Af rapporten fremgår, at 82 % af de unge havde begået ny kriminalitet i løbet af to år efter ungdomssanktionens start. Der henvises i øvrigt til rapporten for mere detaljerede oplysninger.
Det bemærkes, at det i redegørelsen er understreget, at der ikke af tallene for recidiv kan udledes noget om ungdomssanktionens effekt, idet dette bl.a. kræver, at der korrigeres for eventuelle forskelle mellem de sammenlignede grupper. En sådan egentlig effektevaluering vil blive gennemført i løbet af 2008.