Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 25. juni 2007.
Lene Espersen
/
 Anders Herping Nielsen
Spørgsmål nr. 368 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Hvilke overvejelser giver rapporten Indsatte i danske fængsler - Uddannelse og uddannelsesønsker (april 2007) (resumé vedlagt) Kriminalforsorgen og ministeren anledning til, herunder eksempelvis i forhold til det forhold, at næsten 40 pct. af de indsatte, der ikke tager uddannelse under afsoning, angiver, at det er fordi, de ikke har fÃ¥et information om uddannelsesmulighederne?â€
Svar:
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at rapporten omhandlende indsattes uddannelse blev bestilt af kriminalforsorgen dels med henblik på en afdækning af uddannelsessituationen i kriminalforsorgens institutioner, og dels med henblik på at kunne forbedre og målrette undervisningen af de indsatte.
Formålet med undersøgelsen er således at give et billede af den samlede fængselspopulation, for så vidt angår deres uddannelsesbaggrund, deres motiver for at tage eller ikke tage uddannelse under afsoning, ønsker om uddannelsestilbud og deres vurdering af den undervisning, der aktuelt tilbydes, herunder hvilke forhold, der eventuelt skaber problemer i forhold til at tage uddannelse under afsoning. Endelig har det været formålet at undersøge de indsattes eventuelle problemer med basale skolefærdigheder (læsning, skrivning, regning, matematik og IT).
Resultaterne fra rapporten planlægges i øjeblikket understøttet af en mere kvalitativt orienteret undersøgelse, som forventes at munde ud i nogle mere konkrete anbefalinger til forbedringer af uddannelsesområdet. Dette arbejde igangsættes i efteråret 2007 og forventes afsluttet i 2008.
Der er dog allerede nu iværksat en række initiativer som opfølgning på rapporten.
Direktoratet afholder umiddelbart efter sommerferien møder med samtlige institutioner bl.a. med henblik på at orientere om undersøgelsens resultater og i særlig grad for at drøfte, hvordan informationen om institutionernes beskæftigelsesmuligheder, herunder mulighederne for undervisning, kan forbedres.
I september 2007 vil der som opfølgning herpå blive afholdt møde med de ansvarlige for beskæftigelsen i alle fængsler, hvor det vil blive besluttet, hvordan der konkret skal arbejdes videre med de problemstillinger omkring uddannelse, som påpeges i rapporten.
For så vidt angår rapportens resultater skal det bemærkes, at andelen af indsatte, der modtager undervisning, er betragteligt større for indsatte med længere domme end for indsatte med korte domme.
Hvad angÃ¥r de erhvervsrelaterede uddannelser, som de indsatte efterspørger i undersøgelsen, skal det oplyses, at indsatte pÃ¥ frigang fra Ã¥bne fængsler allerede i dag kan deltage i sÃ¥danne uddannelser pÃ¥ lokale erhvervsskoler. I et af de Ã¥bne fængsler er der et særligt forsøgsprojekt i gang. Dette er sat i værk netop for at styrke samarbejdet med og anvendelsen af de erhvervsrelaterede uddannelser.Â
Direktoratet forventer fremover i højere grad at satse pÃ¥, at de enkelte - især Ã¥bne - fængsler indrettes med henblik pÃ¥ at kunne tilgodese de indsattes ønsker om at tage en erhvervsfaglig orienteret uddannelse under afsoningen.Â
Afslutningsvis skal det bemærkes, at 11,5 pct. af de indsatte (16,1 pct. af de 18-24-årige) i følge rapporten ikke har gennemført en uddannelse svarende til folkeskolen.
Netop denne gruppe gøres der allerede i dag en stor indsats for at motivere til at modtage undervisning, og der vil på baggrund af tallene fra rapporten blive fokuseret yderligere på de unge uden uddannelse.
Der er således allerede taget en række initiativer/tiltag på baggrund af undersøgelsens resultater, som vil blive fulgt tæt af kriminalforsorgen.
Jeg kan henholde mig til det, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst.