Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 356, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 12. juni 2007.

 

 

 

Bendt Bendtsen

fg. justitsminister  

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 356 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til artikel i Nordjyske 7. juni 2007: Rigsadvokat frikender betjente.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”1. Reglerne om behandling af klager over politiet fremgår af retsplejelovens kapitel 93 b-d. Kapitel 93 b vedrører behandlingen af klager over politipersonalet, mens kapitel 93 c vedrører behandlingen af straffesager mod politipersonale. Kapitel 93 d vedrører politiklagenævn. Regelsættet om politiklagenævnssager er begrænset til at omfatte klager over politipersonalets adfærd i tjenesten og strafbare forhold begået af politi­personale i tjenesten, jf. herved retsplejelovens § 1019 og § 1020. Uden for politikla­genævnsordningen falder således klager over afgørelser, der er truffet af politiet, og politiets dispositioner.

 

Efter retsplejelovens § 1019 a og § 1020 indgives en klage over politipersonalets ad­færd i tjenesten eller anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tje­nesten til vedkommende statsadvokat. Efter bestemmelsen i § 1020 a, stk. 1, iværksætter statsadvokaten efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.

 

Statsadvokaten udfærdiger efter afslutningen af undersøgelsen eller efterforskningen en redegørelse til politiklagenævnet, når undersøgelsen af en adfærdssag eller efter­forskningen af en straffesag er afsluttet, jf. herved retsplejelovens § 1021 d. Redegø­relsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af undersøgelsen eller efterforsknin­gen og de faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse samt en vurde­ring af vægten af de fremkomne beviser. Det skal endvidere fremgå, hvorledes stats­advokaten finder sagen bør afgøres. Politiklagenævnet meddeler herefter statsadvoka­ten, hvordan sagen efter nævnets opfattelse bør afgøres, jf. retsplejelovens § 1021 e, stk. 1.

 

Sagens parter og politiklagenævnet kan herefter klage over afgørelsen til mig. Klage­behandlingen er undergivet det almindelige to-instansprincip, som indebærer, at min afgørelse af en klage over statsadvokatens afgørelse er endelig.

 

Klageadgangen indebærer en helt ny realitetsbehandling af sagen. Det påses ved be­handlingen af en klagesag, at afgørelsen er materielt rigtig, og at formelle regler for sagsbehandlingen er overholdt.

 

2. Den i artiklen omtalte sag vedrører en anmeldelse mod tre polititjenestemænd for grov tjenesteforsømmelse efter straffelovens § 157 i forbindelse med en episode i Hirtshals den 17. juli 2006. Anmeldelsen blev indgivet til Statsadvokaten i Aalborg (nu Statsadvokaten for Nord- og Østjylland) af tre personer, herunder den i artiklen omtalte person. De to andre anmeldere trak senere deres anmeldelser tilbage.

 

Det fremgår bl.a. af anmeldelsen, at en af polititjenestemændene skulle have afvist den i artiklen omtalte person, da hun bad om hjælp på politistationen, fordi en beruset mand var gået amok og havde truet hende og andre, og at de to andre polititjeneste­mænd heller ikke kom til hjælp.

 

Statsadvokaten behandlede sagen efter retsplejelovens kapitel 93 c og besluttede i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, at indstille efterforskningen, idet de oplysnin­ger, der var tilvejebragt ved statsadvokatens undersøgelse, ikke gav en rimelig for­modning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige var begået. Stats­advokaten fandt heller ikke, at der var grundlag for at kritisere polititjenestemændenes adfærd i tjenesten.

 

Politiklagenævnet for Statsadvokaten for Nord- og Østjylland havde forinden erklæret sig enig i afgørelsen.

 

Anmelders advokat påklagede afgørelsen til mig. Efter at have indhentet sagens akter og en udtalelse fra statsadvokaten, gennemgik jeg sagen og fandt efter en samlet vur­dering af de foreliggende oplysninger i sagen ikke grundlag for at ændre statsadvoka­tens afgørelse. Jeg lagde ved min afgørelse vægt på de samme forhold, som statsadvo­katen havde anført som begrundelse for sin afgørelse.

 

Statsadvokatens afgørelse af 8. marts 2007 og min afgørelse af 24. maj 2007 i anonymiseret form er ved­lagt i kopi.”