Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 22. juni 2007

                                


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 1. juni 2007 (ad  alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 351:

 

Spørgsmål nr. 351:

”Ministerens kommentarer udbedes til debatindlæg i Jyllands-Posten 26/5-07: Diskrimination kan fortsætte.”

 

Svar:

Kim Lindgreen udtrykker indledningsvist i sit debatindlæg i Jyllands-Posten sin tilfredshed med vedtagelsen af forældreansvarsloven, herunder at der sikres en juridisk ligestilling mellem forældrene, således at børnene sikres retten til begge forældre.

 

Kim Lindgreen er dog af den opfattelse, at samværsreglerne fortsat ikke er tidssvarende, idet han mener, at omfanget af fædres og børns tid med hinanden primært afhænger af mors indstilling til far.

 

Jeg er ikke enig i Kim Lindgreen synspunkter vedrørende samværsreglerne.

 

Forældreansvarsloven indeholder en overordnet bestemmelse – portalbestemmelse – der sikrer, at alle afgørelser træffes efter, hvad der er bedst for barnet (§ 4). Opfattelsen af, hvad der er bedst for barnet, skal altid ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold sammenholdt med den viden og det erfaringsgrundlag, der findes i form af f.eks. børnesagkyndig sagkundskab.

 

Reglen tager udgangspunkt i artikel 3 i FN´s børnekonvention om, at barnets bedste skal komme i første række.

 

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til, at barnet har ret til to forældre, hvilket indebærer, at forældrene skal tage ansvar for barnet ved at drage omsorg for det og ved at samarbejde om væsentlige forhold om barnet. Dette er også i overensstemmelse med børnekonventionens artikel 9 og 18.

 

For så vidt angår forældreansvarslovens regler om samvær, kan jeg oplyse, at det fremgår direkte af lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at det er begge forældres ansvar, at barnets samvær med den anden forælder virkeliggøres. Begge forældre har således et ansvar for at understøtte og medvirke til, at barnet efter et samlivsbrud fortsat kan have en tæt og regelmæssig kontakt med begge forældre. Dette medfører endvidere, at begge forældre som udgangspunkt skal deltage i transporten af barnet til og fra samvær, samt hver især afholde udgifterne hertil.

 

 

 

 

Fastsættelse af samvær skal således altid foretages ud fra en konkret og individuel vurdering af hvilken samværsordning, der vil være bedst for det pågældende barn. Ved vurderingen af samværet kan der bl.a. lægges vægt på barnets alder og udviklingstrin, samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt og forældrenes samarbejdsevne. Der kan endvidere lægges vægt på afstanden mellem forældrenes bopæle og barnets kontakt til søskende, herunder halvsøskende elle andre praktiske forhold.

 

Det er således min klare opfattelse, at reglerne om samvær med vedtagelse af forældreansvarsloven er særdeles tidssvarende.

 

Udover ovennævnte ændring af reglerne om samvær kan jeg endvidere nævne følgende områder, hvor der også er sket ændringer på samværsområdet:

 

 

For en nærmere gennemgang af ændringerne skal jeg henvise til lovforslaget til forældreansvarsloven. Desuden vil Familiestyrelsen udarbejde en vejledning til statsforvaltningerne om behandlingen af og praksis på samværsområdet, som bl.a. vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk. Denne vejledning vil blive tilgængelig i forbindelse med forældreansvarslovens ikrafttræden.

 

For så vidt angår opfølgning på forældreansvarsloven, som Kim Lindgreen henviser til, kan jeg oplyse, at det ved indgåelse af den politiske aftale om loven blev aftalt, at aftalepartierne mødes én gang årligt til en drøftelse af lovens virkning. Der er endvidere afsat midler til at gennemføre et forskningsprojekt om effekten af den nye lov.

 

 

Carina Christensen

                                                                                                         

 

 /Charlotte Meibom