Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 345, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 30. maj.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 345 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Hvordan er straffeniveauet for besiddelse af og handel med forbudte dopingmidler sammenholdt med narkotika?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Ved lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler (dopinglo­ven), som ændret ved lov nr. 232 af 21. april 1999 og lov nr. 69 af 4. februar 2004, blev bl.a. ind- og udførsel, salg og besiddelse af visse dopingmidler forbudt, medmindre der er tale om lægeordineret an­vendelse til sygdomsforebyggelse eller      -behandling eller til videnskabelige formål, jf. lovens § 3. Efter § 4 straffes overtrædelse af § 3 med bøde eller fængsel indtil 2 år.

 

Ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 3/2007 om sanktionspåstande mv. i dopingsager er der for første gang fastsat generelle retningslinjer for anklagemyndighedens strafpå­stande i sager om bl.a. besiddelse og salg af dopingmidler. Retningslinjerne er fastsat på grundlag af lokale retningslinjer, dog således at der er sket en forhøjelse af bødepå­standene som følge af den almindelige prisudvikling.

 

Det fremgår af meddelelsens pkt. 3.2., at dopingmidler i praksis som udgangspunkt opgøres i antal enheder uafhængigt af stofkoncentrationen, og uafhængigt af om mid­lerne er i pille- eller ampulform. Ved besiddelse af indtil 1000 enheder er strafpåstan­den bøde, således at bødepåstanden for 1 – 49 enheder er 1.000 kr., mens den for 900 – 999 enheder er på 13.000 kr.

 

Om strafpåstanden er i øvrigt anført følgende i meddelelsen:

 

”Bødepåstandene finder anvendelse i sager om besiddelse af dopingmidler til eget forbrug, idet der ved besiddelse af større mængder end 1.000 enheder som ud­gangspunkt nedlægges påstand om frihedsstraf, jf. nedenfor.

 

Ved besiddelse i fængsler af mængder under 1.000 enheder bør der nedlægges på­stand om frihedsstraf. Det gælder, uanset om den pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, jf. TfK 2002.615/1Ø og TfK 2004.227V nedenfor.

 

Retspraksis vedrørende besiddelse med henblik på videreoverdragelse af mængder under 1.000 enheder er begrænset. Som udgangspunkt kan sådanne sager afgøres med bøder, jf. bødepåstandene ovenfor. Dog bør der i sager om videreoverdragelse, hvor overdragelsen har været systematisk og angår ikke ubetydelige mængder, nedlægges påstand om frihedsstraf.

 

I gentagelsestilfælde, hvor der er sket videreoverdragelse, bør der som udgangs­punkt nedlægges påstand om frihedsstraf, jf. TfK 2002.555V nedenfor, hvor en tiltalt for besiddelse af 786 enheder delvis med henblik på videreoverdragelse blev straffet med fængsel i 60 dage. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på den mængde, som tiltalte fandtes i besiddelse af, og på, at tiltalte flere gange tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler.

 

Findes en person i besiddelse af dopingmidler, der overstiger 1.000 enheder, ned­lægges som udgangspunkt påstand om frihedsstraf. Der lægges i øvrigt ved straffast­sættelsen vægt på, om dopingmidlet er videreoverdraget, eller om det har været bestemt til eget forbrug, og om tiltalte tidligere er straffet for ligeartet krimi­nalitet.

 

Som eksempler på landsretspraksis kan nævnes følgende domme, hvor der er idømt frihedsstraf, idet det bemærkes, at der stort set ikke findes trykt praksis på området:

 

Vestre Landsrets dom af 25. oktober 1995

Tiltalte havde over en periode på ca. et halvt år besiddet dopingmidler til en værdi af ca. 128.000 kr. med henblik på fordeling mellem 2 forhandlere. Retten idømte tiltalte 60 dages fængsel og lagde vægt på forholdets grovhed - herunder den bety­delige mængde og værdien heraf - samt at det er forbundet med bety­delig helbreds­risiko at indtage pågældende midler, og på, at tiltalte havde sam­arbejdet med poli­tiet.

 

Østre Landsrets dom af 25. maj 1998

Tiltalte havde i to tilfælde modtaget, besiddet og videreleveret en postpakke in­de­holdende en ikke ubetydelig mængde doping og i et tilfælde medvirket til modta­gelse af en postpakke indeholdende 16.180 enheder dopingmidler med henblik på besiddelse og viderelevering samt besiddet yderligere 1.441 enheder. Tiltalte blev straffet med 4 måneders fængsel, der i landsretten blev gjort betin­get med vilkår om 60 timers samfundstjeneste.

 

U2002.1311V

Tiltalte blev dømt for over en periode på 3 år at have indført dopingmidler til en samlet værdi af 500.000 kr. samt videresolgt dopingmidler til en værdi af 400.000 kr. Retten lagde vægt på, at der var blevet indført og videresolgt en betydelig mængde over et længere tidsrum og idømte ham 4 måneders fængsel.

 

TfK 2002.555V

Tiltalte, der tidligere var straffet to gange for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse delvis med henblik på videresalg af 786 enheder, straffet med fængsel i 60 dage.

 

TfK 2002.615/1Ø

Tiltalte, der ikke tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler, blev for besiddelse i alt 586 enheder under afsoning i Stats­fængslet i Horserød straffet med fængsel i 7 dage.

 

TfK 2004.227V

Tiltalte, der tidligere var straffet for overtrædelse af lov om forbud mod visse do­pingmidler, blev for besiddelse af 20 ampuller med anabolske steroider i Stats­fængslet ved Nørre Snede straffet med fængsel i 7 dage.

 

For så vidt angår straffen for besiddelse og handel med narkotika følger det af lov om euforiserende stoffer, der bl.a. forbyder salg og besiddelse, at overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 3. 

 

Straffebestemmelsen i lov om euforiserende stoffer suppleres af straffelovens § 191, som indeholder en skærpet strafferamme – fængsel indtil henholdsvis 10 og 16 år – for visse kvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.

 

I forbindelse med straffastsættelsen ved overtrædelse af lovgivningen om euforise­rende stoffer lægges der afgørende vægt på, om stoffet er bestemt til eget forbrug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til videreoverdragelse. Dernæst lægges vægt på arten og mængden af stof. Der udmåles således en højere straf, hvis overtræ­delsen vedrører et særligt farligt eller skadeligt stof, som f.eks. heroin, end hvis over­trædelsen f.eks. vedrører hash.

 

I Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasager er der fastsat bødepåstande for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Ved lov nr. 526 af 6. juni 2007 om ændring af lov om euforiserende stoffer (Højere bøder i narkosager) er der i bemærkningerne til lovforslaget fastsat nye vejledende bødetak­ster for besiddelse af euforiserende stoffer, således at besiddelse med henblik på eget forbrug af euforiserende stoffer fremover straffes med bøder på mellem 2.000 kr. - 8.000 kr. i førstegangstilfælde. Meddelelsen vil blive ændret i overensstemmelse her­med.

 

Det følger i øvrigt af meddelelsen, at besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse som udgangspunkt straffes med frihedsstraf. Meddelelsen inde­holder ikke nærmere om strafpåstanden i disse sager, idet der i meddelelsen henvises til retspraksis herom.

 

Som nævnt afhænger straffen for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stof­fer for det første af, om stoffet er bestemt til eget forbrug, eller om stoffet er bestemt til videreoverdragelse. Dernæst lægges vægt på arten og mængden af stof. Der lægges endvidere vægt på den rolle, som den tiltalte har spillet i forbindelse med en indsmug­ling.

 

Straffen for salg af euforiserende stoffer varierer derfor betydeligt. Den højeste straf udmåles for salg af de særligt farlige og skadelige stoffer som f.eks. heroin, mens straffen for salg af hash er noget lavere. Som eksem­pel kan nævnes, at salg af 1 kg he­roin straffes med fængsel i omkring 5 år, mens salg af 1 kg hash straffes med fængsel i omkring 60 dage.”