Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 33, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 26. oktober 2006.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 33 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang politiet har benyttet de beføjelser, der er tillagt politiet i retsplejeloven med terrorloven i 2002 og senere ændringer i retsplejeloven på dette område?”

 

Svar:

 

1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der refereres til de ændringer af retsplejelovens regler om tvangsindgreb, som er blevet gennemført ved ”anti-terrorlovpakke I” (lov nr. 378 af 6. juni 2002) og ”anti-terrorlovpakke II” (lov nr. 542 af 8. juni 2006) med det formål at styrke politiets efterforskningsmuligheder.

 

Med ”anti-terrorlovpakke I” fra 2002 fik politiet beføjelse til at foretage nye former for tvangsindgreb i medfør af retsplejeloven i form af dataaflæsning (§ 791 b) og hemmelig ransagning (§ 799).

 

Samtidig blev der bl.a. gennemført en udvidelse af adgangen til at foretage beslaglæggelse (§§ 802 og 803) og edition (§ 806, stk. 3).

 

Med ”anti-terrorlovpakke” II fra 2006 fik politiet endvidere beføjelse til at foretage nye former for tvangsindgreb i medfør af retsplejeloven i form af teleobservation (§ 791 a, stk. 5 og 6) og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation (§ 791 c).

 

Herudover blev der bl.a. indført en ny - begrænset - adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden på grundlag af en kendelse på person (§ 783, stk. 2).

 

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet.

 

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at der fra politikredsene i perioden 2002-2006 er indberettet følgende oplysninger vedrørende hemmelige ransagninger hos henholdsvis mistænkte (tabel 1) og ikke mistænkte (tabel 2). Det bemærkes, at statistikken ikke indeholder oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste:

 

 

 

 

Tabel 1. Antal hemmelige ransagninger hos mistænkte

	Anmodning om forudgÃ¥ende tilladelse til hemmelig ransagning   (§ 799, stk. 1)	Heraf meddelte tilladelser         (§ 799, stk. 1)	Anmodning om efterfølgende godkendelse af hemmelig ransagning   (§ 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 4)	Heraf meddelte godkendelser         (§ 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 4)
2002	10	10	4	4
2003	33	32	6	6
2004	63	63	1	1
2005	63	57	1	1
2006	49	47	4	4

Kilde: Politiets årstabeller

 

 

Tabel 2. Antal hemmelige ransagninger hos ikke mistænkte

	Anmodning om forudgÃ¥ende tilladelse til hemmelig ransagning   (§ 799, stk. 1)	Heraf meddelte tilladelser         (§ 799, stk. 1)	Anmodning om efterfølgende godkendelse af hemmelig ransagning   (§ 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 4)	Heraf meddelte godkendelser         (§ 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 4)
2002	4	4	0	0
2003	6	6	0	0
2004	0	0	0	0
2005	2	2	0	0
2006	8	8	0	0

Kilde: Politiets årstabeller

 

Rigspolitiet har samtidig oplyst over for Justitsministeriet, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger, der belyser, i hvilket omfang reglerne i retsplejeloven om dataaflæsning, teleobservation, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation samt kendelse på person har fundet anvendelse.

Anvendelse af disse former for tvangsindgreb vil imidlertid navnlig være aktuelt i sager, som hører under Politiets Efterretningstjenestes ansvarsområde med at forebygge, efterforske og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden, herunder i første række de forbrydelser, der er omhandlede i straffelovens kapitel 12 og 13. Justitsministeriet finder det i lyset heraf ikke hensigtsmæssigt at offentliggøre statistiske oplysninger om, i hvilket omfang disse efterforskningsmuligheder benyttes.