Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 327, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 29. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 327 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 17/4-07 fra PROSA, jf. REU alm. del bilag 470.”

 

Svar:

 

1. I den i spørgsmålet nævnte henvendelse giver PROSA – Forbundet af it-professionelle – udtryk for betænkeligheder i forhold til den nuværende ansøgningsprocedure for sikkerhedsgodkendelse af personale i it- og telebranchen, hvor arbejdsgiveren kan få kendskab til de personfølsomme oplysninger, som medarbejderne skal meddele til Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse.

 

PROSA har i henvendelsen til Retsudvalget bl.a. anført, at der efter forbundets opfattelse ikke er nogen argumentation for, at arbejdsgiveren skal have adgang til sådanne personfølsomme oplysninger. PROSA har endvidere anført, at der bør stilles krav om at reducere antallet af personer, som skal sikkerhedsgodkendes.

 

2. Justitsministeriet kan om baggrunden for, at der skal ske sikkerhedsgodkendelse af visse medarbejdere i it- og telebranchen oplyse, at det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2006 om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden (døgnbetjent kontaktpunkt), at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der til enhver tid kan bistå politiet i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71. Mindre udbydere kan dog med Rigspolitiets tilladelse nøjes med at etablere en vagtordning, ligesom udbyderen kan overlade det til en anden udbyder eller tredjemand at etablere kontaktpunktet eller vagtordningen.

 

Endvidere følger det af § 1 i bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006 om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden (sikkerhedsgodkendelse af personale i telebranchen), at udbyderne skal sikre, at de medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der forestår kontakten til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, sikkerhedsgodkendes af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysninger. Sikkerhedsgodkendelserne forestås i praksis af Politiets Efterretningstjeneste.

 

Det er i hvert enkelt tilfælde op til udbyderen eller dennes repræsentant at vurdere, hvor mange medarbejdere, der skal indgå i det døgnbetjente kontaktpunkt eller vagtordningen med henblik på at sikre, at udbyderen kan leve op til den forpligtelse, der følger af bekendtgørelsen om døgnbetjent kontaktpunkt.

 

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af nærmere oplysninger om, hvor mange medarbejdere det drejer sig om hos de enkelte udbydere.

 

Politiets Efterretningstjeneste har oplyst, at efterretningstjenesten indtil videre har modtaget ca. 70 ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere hos telenet- og teletjenesteudbydere.

 

Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst, at arbejdsgiverne vejledes om alene at få sikkerhedsgodkendt de medarbejdere, som rent faktisk varetager funktioner, der kræver en sikkerhedsgodkendelse. Desuden vejleder efterretningstjenesten løbende virksomhederne om vigtigheden af at begrænse antallet af sikkerhedsgodkendelser mest muligt.

 

3. For så vidt angår spørgsmålet om arbejdsgiverens adgang til personfølsomme oplysninger har Politiets Efterretningstjeneste oplyst, at den ansøgningsprocedure, som tjenesten anvender i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser, er den samme for offentligt og privat ansatte. Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst, at tjenesten ikke tidligere har konstateret problemer i forbindelse med arbejdsgiveres påtegning af medarbejderes ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse.

 

Jeg har meget stor forståelse for de betænkeligheder, som PROSA og deres medlemmer har i forhold til de nuværende procedurer for sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere i IT- og teleindustrien, hvor arbejdsgiveren kan få kendskab til personfølsomme oplysninger om medarbejderne, når de ansøger om sikkerhedsgodkendelse. Jeg har samtidig forståelse for, at Politiets Efterretningstjeneste ikke her og nu – uden nærmere overvejelser af de modstående hensyn til at sikre det bedst mulige grundlag for at vurdere, om en medarbejder bør sikkerhedsgodkendes – kan imødekomme de ønsker, der er om ændring af den nuværende procedure.

 

Politiets Efterretningstjeneste har oplyst over for Justitsministeriet, at efterretningstjenesten for tiden er ved at revidere procedurerne for sikkerhedsgodkendelse, og at de indvendinger, som PROSA er kommet med i forhold til den nuværende procedure, hvor arbejdsgivere skal påtegne medarbejderes ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse, vil indgå i efterretningstjenestens overvejelser herom.

 

Jeg lægger vægt på, at der hurtigt kommer en afklaring på dette spørgsmål, hvor jeg håber, det vil være muligt at finde en afbalanceret model, som kan tilgodese både medarbejdernes ønske om fortrolighed om personfølsomme oplysninger og hensynet til at sikre et fyldestgørende grundlag for sikkerhedsgodkendelserne.

 

Politiets Efterretningstjeneste har oplyst over for Justitsministeriet, at efterretningstjenesten forventer en afklaring af sagen i løbet af sommeren.