Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 323, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 14. maj 2007.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 323 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes i fortsættelse af samrÃ¥det 10/5-07 om samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l AB (Tonen i fængslerne) samlet redegøre for de initiativer, som ministeren omtalte under samrÃ¥det i forhold til uddannelse og supervision m.v. og herunder redegøre for, hvornÃ¥r de enkelte initiativer forventes afsluttet, og i hvilket omfang de har relation til pÃ¥buddene fra Arbejdstilsynet.â€
Svar:
1. Som det blev nævnt under samrådet den 10. maj 2007, er Kriminalforsorgen aktuelt ved at revidere grunduddannelsen for fængselsfunktionærer. En arbejdsgruppe har således arbejdet med forslag til, hvordan den nuværende grunduddannelse kan ændres for at kunne imødekomme de fremtidige kompetence- og rekrutteringskrav. Planerne om at arbejde med forbedring af grunduddannelsen har ikke umiddelbart relation til Arbejdstilsynets påbud, som først kom, efter at arbejdsgruppen var nedsat, men Arbejdstilsynets besøg på fængsler og arresthuse har bekræftet behovet for en revision.
Arbejdsgruppen forventes at afgive sin endelige indstilling inden for kort tid.
2. De andre uddannelsesmæssige initiativer, som blev nævnt under samrådet, vedrører lederudvælgelse og lederuddannelse. Den arbejdsgruppe, som behandler disse spørgsmål, afgav i slutningen af 2006 indstilling med forslag til fremtidig lederudvælgelse. Gruppen foreslår, at Kriminalforsorgen også fremover foretager test af lederkandidater, men at testene bliver på forskellige niveauer afhængigt af, om de pågældende skal bestride en lederstilling på taktisk eller strategisk niveau. Derudover foreslår gruppen, at der etableres en balance mellem intern og ekstern bedømmelse afhængig af lederrollernes beføjelser og ansvar, at de accepterede ledelsesværdier og kompetenceprofiler indarbejdes i bedømmelserne, og at muligheder for aspirantordninger undersøges. Gruppen finder yderligere, at der bør indføres løbende evalueringer og karriereplaner, og at der bør indføres systematisk kontrol med kvalitet og resultater.
Gruppen skal herefter arbejde videre med forslag til indholdet i en ny lederuddannelse. Arbejdet har foreløbig afventet, at Kriminalforsorgen som opfølgning på Camp Godt Arbejde 06 vedtog sine ledelsesværdier. Disse ledelsesværdier er nu vedtaget, og gruppen vil derfor kunne inddrage værdierne i det videre arbejde.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at gruppens nedsættelse ikke er en konsekvens af Arbejdstilsynets påbud, idet tiltaget har været drøftet, før påbuddene kom, men at det på samme måde som med grunduddannelsen forholder sig sådan, at initiativet formentlig vil kunne imødekomme nogle af de forhold, som Arbejdstilsynet påpeger.
3. For så vidt angår supervision har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at Kriminalforsorgen i øjeblikket afprøver systematisk supervision i to projekter ved forskellige modeller.
Det overordnede formål med forsøgsvis at indføre supervision i Kriminalforsorgen er at skabe fora, hvor Kriminalforsorgens medarbejdere kan udveksle erfaringer og oplevelser af forskellig karakter med kollegaer og på denne måde indgå i en systematiseret bearbejdelse af dagligdagens oplevelser. Det er ambitionen, at systematisk supervision i Kriminalforsorgen overordnet skal kunne bidrage til bearbejdning af vanskelige episoder, kompetenceudvikling, at skabe et bedre arbejdsmiljø for personalet m.v.
På det nye Statsfængslet Østjylland er der i oktober 2006 påbegyndt afdelingsvis supervision for alle medarbejdere. Sideløbende hermed gennemføres supervision for lederne. Fokus for både medarbejdere og ledere er på professionalisme og samarbejde på tværs. Supervisionen gennemføres afdelingsvis 1 gang pr. måned og varetages i projektperioden af eksterne konsulenter.
Projektet indebærer derudover afprøvning af en model, hvor nogle af Kriminalforsorgens medarbejdere via bl.a. sidemandsoplæring hos de eksterne konsulenter uddannes til at supervisere medarbejdere på andre tjenestesteder. Uddannelsen samt selve supervisionen af interne supervisorer gennemføres i AMU-regi.
Denne supervisionsmodel afprøves primært af tre grunde:
1. for at skabe bedre kendskab og forståelse på tværs af faggrupper,
2. for at give spændende kompetence- og jobudviklingsmuligheder for medarbejdere, og
3. for at gøre udbredelse til hele Kriminalforsorgen mere økonomisk realiserbar på længere sigt.
Projektet afsluttes efter planen pr. 1. juli 2007.
På fængslerne i Storkøbenhavn iværksættes afprøvning af supervision for fængslets ledere. Supervision ses her som et udviklingsværktøj med fokus på samarbejde og vidensdeling på tværs af institutioner. Projektet blev iværksat i april 2007 og løber året ud.
Projektet afprøves for at vurdere supervision som redskab til at skabe større videns- og erfaringsudveksling på tværs af tjenestesteder samt til at udvikle lederne i Kriminalforsorgen.
Supervisionen varetages af et eksternt konsulentfirma.
Projektet vil bestå af både gruppevis og individuel supervision samt temadage. Der har været afholdt individuelle forløb med alle lederne, og også den første gruppevise supervision har været gennemført. Det kan fremhæves, at det er lederne selv i samarbejde med konsulenterne, der definerer hvilke emner og temaer, der er til debat.
Begge projekter evalueres med henblik på beslutning om metodevalg og eventuel udbredelse af supervision til større dele af eller hele Kriminalforsorgen.
I det omfang evalueringen af ovenstående supervisionsprojekter viser, at supervision i den afprøvede form giver positive resultater for medarbejderne, er det Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at en yderligere udbredelse vil kunne medvirke til at afhjælpe dele af de problemstillinger, som Arbejdstilsynet har beskrevet i de påbud, der bl.a. omhandler manglende systematisk supervision for fængselsfunktionærerne. Det skal dog nævnes, at der inden eventuel yderligere udbredelse af supervision i Kriminalforsorgen skal tages stilling til de økonomiske muligheder herfor.