Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 319, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 14. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 319 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Vil ministeren i fortsættelse af ministerens tilkendegivelser under samrådet 10/5-07 om samrådsspørgsmål AC (Rydningen af Ungdomshuset) give tilsagn om at tilsende udvalget en samlet redegørelse om forløbet, og hvilke erfaringer politiet, domstolene og Kriminalforsorgen har gjort sig i den forbindelse, når de igangværende sager er afsluttet?”

 

Svar:

 

Som jeg tilkendegav under samrådet i Folketingets Retsudvalg den 10. maj 2007, er jeg indstillet på – når de verserende straffesager og klagesager er afgjort – at give Folketinget en overordnet generel orientering om forløbet omkring rydningen af Ungdomshuset og dagene derefter.

 

Da Københavns Politi har rejst omkring 900 sigtelser i forbindelse med rydningen og de efterfølgende uroligheder, og Københavns Politi og Statsadvokaten for København og Bornholm endvidere behandler en række klagersager, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår det vil være muligt at give Folketinget en sådan overordnet generel orientering om forløbet omkring rydningen og dagene derefter. 

 

Jeg kan imidlertid henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 265 fra Retsudvalget (Alm. del), hvor der er gengivet udtalelser fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende politiets, anklagemyndighedens, domstolenes og kriminalforsorgens umiddelbare erfaringer i forbindelse med håndteringen af urolighederne på Nørrebro som følge af rydningen af Ungdomshuset.