Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 314, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 10. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 


Spørgsmål nr. 314 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan ministeren i fortsættelse af spørgsmål 313 bekræfte, at som statistikken fremstår i dag, er det 2 helt løsrevne opgørelser over henholdsvis antal indgreb og antal sigtelser/domfældelser, og at statistikken er helt ubrugelig til at kunne anvendes til at vurdere, om det f.eks. er 5 pct. eller 50 pct. af indgrebene, der fører til sigtelser/domfældelser?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Udarbejdelsen af statistikken over omfanget og resultaterne af politikredsenes indgreb i meddelelseshemmeligheden vanskeliggøres af, at anmeldelsen, indgrebet og resultatet af indgrebet ofte ikke kan afgrænses til én opgørelsesperiode. Baggrunden er, at indgreb i meddelelseshemmeligheden typisk anvendes som led i efterforskningen af komplekse anmeldelser, der undergÃ¥r en længerevarende efterforskning i politikredsene, og som derfor ikke kan forventes at føre til tiltale eller domfældelse inden udløbet af en opgørelsesperiode.

 

Politiets Årstabel for 2006 indeholder 3 opgørelser, der samlet belyser politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. tabel 9.1, I, II og III, der er vedlagt som bilag til spørgsmål nr. 313-315 fra Retsudvalget.

 

Opgørelserne viser:

 

1.      Antallet af anmodninger til retten om tilladelse til/godkendelse af indgreb, jf. tabel 9.1, I.

2.      Antallet af indgreb fordelt pÃ¥ typer af indgreb, herunder telefonaflytninger, teleoplysninger og brevÃ¥bninger mv., jf. tabel 9.1, II.

3.      Det efterforskningsmæssige resultat af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder antallet af sigtede personer, antallet af tiltalte personer og antallet af domfældte personer mv., jf. tabel 9.1, III.

 

Ad 1 og 2) Antallet af anmodninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden og antallet af indgreb fordelt på typer opgøres kun på baggrund af de anmodninger, som politiet har fremsat i retten i opgørelsesåret. Det skal bemærkes, at anmodningerne kan være fremsat på baggrund af anmeldelser, der er kommet politiet til kundskab både i opgørelsesåret og forud for opgørelsesåret.

 

Ad 3) Det efterforskningsmæssige resultat opgøres på baggrund af personer, der i opgørelsesåret er registreret med en sigtelse, en tiltale eller en domfældelse i anmeldelser, hvor der er foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden. Anmeldelserne og indgrebene, som resultaterne er baseret på, kan således både være registreret i opgørelsesåret og forud for opgørelsesåret.

 

Rigspolitiet kan bekræfte, at det af de anførte grunde ikke er muligt at skabe en direkte sammenhæng mellem de anmeldelser og indgreb, der indgår i tabel 9.1, I – II, og resultaterne i tabel 9.1, III. 

 

Rigspolitiet har imidlertid vurderet, at denne opgørelsesmetode over tid, når der foreligger flere års oplysninger, vil kunne give en generel indikation af sammenhængen mellem antallet af indgreb og resultaterne af indgrebene, således at det eksempelvis bliver muligt at se, om en stigende tendens i antallet af indgreb generelt fører til flere eller færre domfældte personer.”

 

Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 313 fra Retsudvalget.