Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 313, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 10. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 313 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse nærmere om politiets statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden (Politiets årstabel - tabel 9.1) (vedlagt), og hvordan man kan få de oplysninger frem, der tidligere har været efterlyst, om resultaterne af de mange indgreb. Det vil sige, hvor mange indgreb der fører til sigtelse/domfældelse.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Politikredsene (ekskl. Færøerne og Grønland) har siden 1998 udarbejdet detaljerede statistiske opgørelser over antallet af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

 

Opgørelserne findes i Politiets Årstabel på www.politi.dk.

 

På baggrund af den hidtidige statistik vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden kan det konstateres, at antallet af anmodninger til domstolene om forudgående tilladelse til eller efterfølgende godkendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden er steget fra 1.766 anmodninger i 1999 til 3.804 anmodninger i 2006, der er fordelt på henholdsvis 1.949 og 4.098 indgreb. Det skal i den forbindelse bemærkes, at andelen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor retten har givet forudgående tilladelse eller efterfølgende godkendelse til indgrebet, har været relativt konstant i hele perioden. Retten har således givet tilladelse til eller efterfølgende godkendt 97,2 procent af indgrebene i 1999 og 97,5 procent af indgrebene i 2006.

 

Politiets Årstabel for 2006 vil blive udvidet med følgende nye oplysninger vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden:
 

1.      Antallet af sigtelser, antallet af domfældte personer, antallet af frifundne personer, antallet af meddelte tiltalefrafald, antallet af pÃ¥taleopgivelser,

2.      antallet af tilfælde hvor politikredsene ikke efterfølgende har givet meddelelse om indgrebet, jf. retsplejelovens § 788, stk. 4, samt

3.      antallet af indgreb som har medført henholdsvis ikke medført tiltale og domfældelse.

 

Ad 1) Statistikken vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden viser, at politiet i 2. halvår 2006 i alt har sigtet 850 personer og rejst tiltale mod 307 personer, mens 374 personer af domstolene er blevet dømt på baggrund af anmeldelser, hvor der er foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden.

 

På baggrund af statistikken kan det ligeledes konstateres, at 24 personer er frifundet, 11 personer er meddelt tiltalefrafald, og påtale er opgivet mod 98 personer i perioden.

 

Ad 2) Endvidere viser statistikken, at politiet i 345 tilfælde ikke efterfølgende har givet meddelelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden. Heraf er underretning undladt i 89 tilfælde, mens underretning er udsat i 256 tilfælde.

 

Ad 3) Indgreb i meddelelseshemmeligheden anvendes ofte i forbindelse med efterforskning af komplekse og længerevarende sager. I den forbindelse er det Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at størsteparten af de indgreb, politiet har foretaget i 2. halvår 2006, fortsat er under efterforskning i politikredsene. Det betyder, at oplysningerne om indgreb, som har medført henholdsvis ikke medført tiltale og domfældelse ikke vil være retvisende på nuværende tidspunkt.

 

Med de nævnte forbehold kan følgende oplyses:

 

Oplysninger om indgreb i meddelelseshemmeligheden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det skal bemærkes, at opgørelsen kun kan betragtes som en statusopgørelse foretaget medio maj 2007, idet en stor del af de anmeldelser, hvor der er indhentet tilladelse til indgreb i 2. halvår 2006, er verserende. 

 

Rigspolitiet skal beklage, at ovennævnte oplysninger ikke i første omgang var indeholdt i Politiets Årstabel for 2006.

 

Politiets Årstabel for 2006 vil snarest muligt blive suppleret med politikredsenes oplysninger om antallet af indgreb, som har medført henholdsvis ikke medført tiltale og domfældelse, jf. skemaet ovenfor.”

 

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 315 fra Retsudvalget.