Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 312, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 10. maj 2007.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 312 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med at sammenlægge NEC og PETâ€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
â€Den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse anbefalede i sin rapport fra oktober 2005, at dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) blev overført til Politiets Efterretningstjeneste med det formÃ¥l at styrke den operative indsats pÃ¥ terroromrÃ¥det. Samtidig ville den alvorligste organiserede kriminalitet blive hÃ¥ndteret af en ny og større organisation, der ville have en større samlet tyngde, end de to afdelinger hver for sig havde pÃ¥ daværende tidspunkt.
I regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november måned 2005 blev det anført, at regeringen havde til hensigt at gennemføre anbefalingen, hvilket kunne ske administrativt.
På denne baggrund blev ca. 150 medarbejdere den 1. august 2006 overført fra NEC til Politiets Efterretningstjeneste. Overførslen omfattede medarbejdere tilknyttet Rigspolitiets aktionsstyrke, særlige operationer (vidnebeskyttelse, forhandlergruppe og agentvirksomhed), observation og teknik samt et antal analyse- og rejseholdsmedarbejdere.
Overførslen af medarbejdere er således sket inden for det seneste år, og de hidtidige erfaringer har været meget positive. Aktionsstyrken og observations– og teknikgruppen er i dag velintegrerede i efterretningstjenestens afdeling for operativ støtte og personbeskyttelse, mens de øvrige overførte medarbejdere indgår i efterretningstjenestens afdeling for efterretnings- og efterforskningsvirksomhed. Overførslen har bl.a. gjort det muligt at tilvejebringe en større fleksibilitet i forhold til personaleanvendelsen, ligesom udviklingen af både spidskompetencer og tekniske værktøjer inden for f.eks. it-efterforskning er blevet yderligere styrket.
Det kan endvidere oplyses, at Politiets Efterretningstjeneste ogsÃ¥ i konkrete efterforskninger, herunder i forbindelse med sagerne fra Glostrup og Vollsmose, har haft stort udbytte af de kompetencer og den erfaring, som analyse- og rejseholdsmedarbejdere har bidraget med.â€