Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 310, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 7. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Michael Højer

 


Spørgsmål nr. 310 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes i fortsættelse af spørgsmål 308 og 309 oplyse, om der findes en egentlig praksis for under hvilke omstændigheder (overtrædelsens omfang), man udsteder en bøde. Er det f.eks. efter, at bilisten har kørt 30 sekunder (eller andet fast tidsrum) i 2. vognbane, uden at der kører en bilist i 1. vognbane?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

 

”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 309. Det kan supplerende oplyses, at der i vurderingen af, om en adfærd er strafbar efter færdselslovens § 15, stk. 1, bl.a. indgår trafikantens hensyntagen til og afstand til den øvrige færdsel, færdslens tæthed og forholdene i øvrigt.”