Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 305, som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 27. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 305 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Kan der for de sidste 7 - 10 psykiatrisk behandlingsdømte personer siges noget om, i hvilket omfang de forud for den kriminelle handling var kendt:

­         enten alene af deres praktiserende læge

­         ogsÃ¥ kendt i det sociale system i opholdskommunen

­         ogsÃ¥ kendt i det sundhedsmæssige psykiatriske behandlersystem

­         om de var i medicinsk behandling eller anden behandling?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Ved lov nr. 1372 af 20. december 2004 blev der indført en ordning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet.

 

Loven, der hører under Sundhedsministeriets område, har til formål at skabe ram­merne for undersøgelse af en række sager, hvor psykisk syge har begået strafbare for­hold, og hvor der kan være grund til at overveje, hvorvidt den strafbare handling kunne være undgået, hvis det sociale system, politiet eller sundhedsvæsenet havde handlet anderledes.

 

Det følger af loven og en vejledning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i tilknytning til loven, at statsadvokaterne skal underrette rigsadvokaturen om alle domme afsagt efter den 1. januar 2005, hvor en person idømmes foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 for overtrædelse af straffelovens § 180, 1. led, § 216, § 222, stk. 2, § 237 eller § 246.

 

Det følger videre, at rigsadvokaturen skal videresende de indberettede domme til Sundhedsstyrelsen, som herefter afgør, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte et undersøgelsesforløb i den konkrete sag.

 

Rigsadvokaturen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget en gennemgang af de sidste ti domme, der i henhold til denne ordning er blevet videresendt til Sund­hedsstyrelsen.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at syv af de domfældte personer ifølge oplysnin­gerne i dommene var kendt i det psykiatriske system forud for den kriminelle hand­ling, de blev dømt for. Flere af disse domfældte havde haft kontakt til det psykiatriske system gennem flere år, mens andre først for nylig havde fået kontakt til det psykiatri­ske system. To af de øvrige tre domfældte havde på gerningstidspunktet ophold på en in­stitution for psykisk udviklingshæmmede, mens den sidste af de domfældte ikke ses at have haft kontakt til det psykiatriske system forud for den kriminelle handling. Denne person var dog kendt i det sociale system i sin opholdskommune.”

 

Det bemærkes, at den ovennævnte indberetningsordning vedrørende sager, hvor psykisk syge har begået strafbare forhold, omfatter sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Rigsadvokaten modtager ikke tilsvarende oplysninger om gerningsmanden i andre sager, hvor psykisk syge personer idømmes en foranstaltning.