Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 299, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2007 (Alm. del).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Kristian Korfits Nielsen

 

Spørgsmål nr. 299 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes snarest muligt tilsende udvalget en udførlig redegørelse om rådsmødet (Retlige og indre anliggender 19.-20./4) for så vidt angår dagsordenens punkt 1: Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Ministeren bedes herunder redegøre for:

-         Resultatet af drøftelserne pÃ¥ rÃ¥dsmødet herunder i forhold til forslaget, som det forelÃ¥ inden rÃ¥dsmødet, og til ministerens forelæggelse af sagen i Retsudvalget og Europaudvalget.

-         Baggrunden for de forskellige udlægninger fra forskellige lande af konsekvenserne af rammeafgørelsen for Danmark, jf. bl.a. Ritzau-telegram af 19/4-07: ӯstrig: Danmark i nyt juridisk land med EU-lov om racisme”.

-         Om ministeren fortsat, jf. bl.a. ministerens samlenotat til rÃ¥dsmødet, mener, at rammeafgørelsen ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

-         Hvilke konsekvenser rammeafgørelsen vil fÃ¥ i Danmark.

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der under det pågældende rådsmøde blev opnået politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

 

Det pågældende udkast til rammeafgørelse svarer indholdsmæssigt til det udkast, som dannede grundlag for forelæggelsen af sagen i Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.  

 

De drøftelser, som fandt sted under rådsmødet, tog således ikke sigte på at foretage ændringer i selve teksten til rammeafgørelsen, men på at finde frem til en løsning på nogle landes ønske om, at rammeafgørelsen skulle forpligte medlemsstaterne til at kriminalisere benægtelse mv. af forbrydelser mod menneskeheden begået af totalitære regimer (i Øst- og Centraleuropa) ud fra andre kriterier end race, religion mv.

 

På rådsmødet var der ikke tilslutning til at indføre en sådan (bindende) forpligtelse i rammeafgørelsen. I stedet for blev der – for at imødekomme de pågældende lande – opnået enighed om en præambelbetragtning, som siger, at rammeafgørelsen ikke er til hinder for, at medlemsstaterne kan fastsætte nationale regler, der udvider rammeafgørelsen til at omfatte benægtelse mv. af forbrydelser rettet mod personer, der er defineret på baggrund af andre kriterier end race, religion mv., eksempelvis social status eller politisk overbevisning.

 

Herudover blev der i tilknytning til rammeafgørelsen opnået enighed om en rådserklæring, hvori Rådet bl.a. beklager forbrydelser, der er begået af eksempelvis totalitære regimer på baggrund af andre kriterier end race, religion mv. Endvidere følger det af erklæringen, at Kommissionen – senest to år efter rammeafgørelsens ikrafttræden – skal undersøge, hvorvidt der er behov for et supplerende instrument, der kriminaliserer offentlig benægtelse af forbrydelser mod menneskeheden, der er begået på baggrund af andre kriterier end race, religion mv. Kommissionen vil organisere en offentlig høring vedrørende emnet.    

 

Efter Justitsministeriets opfattelse vil udkastet til rammeafgørelse i den udformning, der er opnået politisk enighed om, ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, herunder heller ikke i forhold til racismeparagraffen i straffelovens § 266 b.

 

Baggrunden herfor er, at der i tilknytning til opregningen (i udkastets artikel 1) af, hvilke forsætlige handlinger som skal kriminaliseres, er indsat en bestemmelse, hvorefter medlemsstaterne kan vælge alene at kriminalisere handlinger, som enten er egnede til at forstyrre den offentlige orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende. 

 

Denne bestemmelse – som blev indsat efter bl.a. dansk ønske – indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at rammeafgørelsen ikke vil medføre, at der i Danmark skal ske en kriminalisering af ytringer i videre omfang end, hvad der allerede følger af straffelovens § 266 b.

 

Danmark vil således bl.a. ikke som følge af rammeafgørelsen være forpligtet til at gøre det strafbart i sig selv at benægte eksempelvis holocaust – og der er således ikke grundlag for den forståelse af rammeafgørelsen, som bl.a. den østrigske justitsminister citeres for i det pågældende Ritzau-telegram.    

 

På den anførte baggrund agter Justitsministeriet i løbet af kort tid at ophæve det danske parlamentariske forbehold i sagen, der som nævnt ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.