Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 296, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2007 (Alm. del).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 296 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes punkt for punkt kommentere de 4 forslag, som fremgår af henvendelsen af 12/4-07 fra Laserdisken, Aalborg, jf. REU alm. del - bilag 460.

 

Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser henvendelsen giver ministeren anledning til.”

 

Svar:

 

1. I henvendelsen fra Laserdisken fremsættes fire forslag, der vedrører retsplejelovens regler i kapitel 57 a om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv.

 

Indledningsvis bemærkes, at Justitsministeriet tidligere har kommenteret en lignende henvendelse fra Laserdisken, jf. Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 561 af 21. september 2006 (Alm. del), der bl.a. indeholder en generel gennemgang af reglerne om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder.  

 

Som det fremgår af den nævnte besvarelse, er retsplejelovens regler om bevissikring gennemført bl.a. med henblik på at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter TRIPS-aftalen (Agreement on Trade-Related Intellectual Property Rights). Reglerne bygger på betænkning nr. 1385/2000 om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder mv. Ved lov nr. 279 af 5. april 2006 (Gennemførelse af EU-regler om håndhævelse af immaterialrettigheder m.v.) blev reglerne ændret med henblik på at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i dansk ret.

 

2. Laserdisken anfører, at det er en utilsigtet konsekvens af en ændring af ophavsretsloven, at brancheorganisationer vil kunne kontrollere deres forhandlere og konkurrenter ved hjælp af bevissikringsundersøgelser. Laserdisken foreslår derfor, at anvendelsesområdet for reglerne om bevissikring begrænses, således at reglerne kun skal kunne anvendes i sager om piratkopiering og varemærkekrænkelser.

 

Efter retsplejelovens § 653 kan fogedretten efter anmodning fra rettighedshaveren eller en anden, der er beføjet til at påtale en krænkelse af en immaterialret mv., beslutte at foretage en bevissikringsundersøgelse hos en formodet krænker, hvis det sandsynliggøres, at den formodede krænker har begået eller vil begå en sådan krænkelse, og der er grund til at antage, at bevis for krænkelsen kan findes i de lokaler, der ønskes undersøgt.

 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke typer af immaterialrettigheder der bør omfattes af reglerne om bevissikring, er det anført i lovens forarbejder, at udgangspunktet bør være, at reglerne - ligesom i Sverige og Finland - omfatter alle former for immaterialrettigheder, medmindre der for den enkelte type af immaterialret gør sig særlige modhensyn gældende eller er grund til at antage, at regler om bevissikring er - og også fremover vil være - uden praktisk relevans (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 441).

 

I overensstemmelse hermed kan der efter retsplejelovens § 653, stk. 2, foretages bevissikringsundersøgelse vedrørende som udgangspunkt alle former for immaterialrettighedskrænkelser samt vedrørende visse overtrædelser, som er nært beslægtet hermed, f.eks. overtrædelse af markedsføringslovens § 1 ved ulovlig produktefterligning.

 

Om der foreligger en immaterialretskrænkelse, afgøres efter de materielle regler om beskyttelse af immaterialrettigheder, som findes i en række særlove som f.eks. ophavsretsloven, patentloven og varemærkeloven.

 

3. Laserdisken foreslår endvidere, at bevissikringer ikke skal kunne foretages uden forudgående varsel, medmindre der efter en konkret vurdering skønnes at være risiko for, at den formodede krænker vil fjerne beviser, hvis den pågældende varsles i forvejen, og at fogedretten bør begrunde, hvorfor en sådan risiko vurderes at være til stede.

 

Efter retsplejelovens § 653 a, stk. 2, giver fogedretten som udgangspunkt parterne meddelelse om tid og sted for fogedforretningen om bevissikringsundersøgelse. Fogedretten kan dog beslutte ikke at foretage forudgående underretning af den formodede krænker, hvis underretning må antages at medføre risiko for, at genstande, dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som er omfattet af anmodningen om undersøgelse, fjernes, tilintetgøres eller ændres. Som eksempel på tilfælde, hvor en sådan risiko eventuelt kan foreligge, nævnes i lovens forarbejder tilfælde, hvor der er mistanke om krænkelse af edb-programmer eller andet beskyttet materiale i digital form. Denne adgang til at undlade underretning af den, som fogedforretningen retter sig imod, svarer til, hvad der gælder i andre fogedsager, jf. § 493, stk. 2, jf. § 598, stk. 2, § 631, stk. 2, og § 646, stk. 2. Det beror således efter de gældende regler på en konkret vurdering af den enkelte sag, om forudgående underretning af den formodede krænker bør undlades.

 

I de tilfælde, hvor der fremsættes anmodning om, at den formodede krænker ikke forud underrettes om forretningen, vil den sædvanlige fremgangsmåde være, at forretningen begyndes på fogedrettens kontor, hvor fogedretten konkret må vurdere, om betingelserne for ikke forud at underrette den formodede krænker er til stede, hvorefter forretningen fortsættes på den formodede krænkers bopæl eller forretningssted. Træffes der herefter afgørelse om undersøgelse, fortsætter forretningen hermed.

 

Fogedrettens eventuelle afgørelse om at undlade at foretage forudgående underretning af den formodede krænker skal begrundes, når afgørelsen træffes i kendelsesform, jf. retsplejelovens § 218, stk. 1, og afgørelsen kan ligesom fogedrettens øvrige afgørelser kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

 

4. Laserdisken foreslår endvidere, at den person, som bevissikringsundersøgelsen retter sig imod, i de tilfælde, hvor undersøgelsen er foretaget uden forudgående underretning, skal have ret til at begære et retsmøde i fogedretten, inden fogedretten udleverer materiale fra undersøgelsen til modparten.

 

Det fremgår af retsplejelovens § 653 a, stk. 3, at den formodede krænker, selv om denne ikke har modtaget forudgående underretning om forretningen, skal have adgang til at udtale sig, før fogedretten træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen om undersøgelse skal tages til følge.

 

Forretningen kan efter retsplejelovens § 653 a, stk. 4, foretages, selv om den formodede krænker ikke giver møde eller ikke træffes. I så fald skal fogedretten imidlertid opfordre andre personer over 18 år, som er til stede, og som må antages at have kendskab til den formodede krænkers forhold, til at varetage dennes interesser under forretningen. Er den formodede krænker ikke forud blevet underrettet om forretningen, og træffes ingen på stedet, der kan varetage dennes interesser, udsættes forretningen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

 

Træffes den formodede krænker - eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser - i tilfælde, hvor fogedretten ikke har givet forudgående underretning, skal vedkommende endvidere have adgang til at tilkalde en advokat, før fogedretten træffer afgørelse om, hvorvidt undersøgelsen skal gennemføres. Forretningen udsættes, indtil advokaten kommer til stede, medmindre dette vil medføre unødig forsinkelse eller risiko for, at det relevante materiale fjernes, tilintetgøres eller ændres, jf. retsplejelovens § 653 a, stk. 5

 

Hvis forretningen gennemføres uden den formodede krænkers tilstedeværelse, skal fogedretten efterfølgende uden unødigt ophold give den pågældende underretning om det passerede. Den formodede krænker kan herefter inden 1 uge kræve, at fogedretten genoptager forretningen. Materialet fra undersøgelsen udleveres først til rettighedshaveren, når fristen er udløbet, eller fogedretten har truffet afgørelse i genoptagelsessagen, jf. retsplejelovens § 653 a, stk. 7.

 

Som det fremgår, har den, undersøgelsen retter sig imod, efter de gældende regler mulighed for at fremsætte sine indsigelser over for fogedretten, enten inden forretningen gennemføres, eller inden materialet udleveres til rettighedshaveren.

 

5. Laserdisken foreslår endelig, at kæremål i bevissikringssager skal behandles mundtligt, hvis den kærende anmoder om det.

 

Fogedrettens afgørelse om, hvorvidt en anmodning om en bevissikringsundersøgelse kan imødekommes, kan kæres til landsretten efter de almindelige regler om kære i fogedsager i retsplejelovens kapitel 53, hvortil der er henvist i § 653 a, stk. 8. Landsretten behandler som udgangspunkt kæren på skriftligt grundlag. Dog foretages der mundtlig forhandling, hvis der efter sagens beskaffenhed er grund til det, jf.  retsplejelovens § 587, stk. 6. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at mundtlig forhandling navnlig vil kunne tænkes anvendt, hvis der begæres bevisførelse for landsretten i form af parts- eller vidneforklaringer, eller hvis sagens juridiske tvivlsspørgsmål gør det hensigtsmæssigt, at parterne forelægger sagen mundtligt. Fremsætter begge parter begæring om mundtlig forhandling, skal begæringen i almindelighed imødekommes (Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 248).

 

6. Justitsministeriet kan endelig oplyse, at Retsplejerådet som led i sit arbejde med en generel reform af den civile retspleje også skal overveje reglerne om tvangsfuldbyrdelse, herunder foreløbige retsmidler (herunder bevissikring). Justitsministeriet vil sende en kopi af Laserdiskens henvendelse og dette svar til Retsplejerådet med henblik på, at materialet kan indgå i rådets kommende overvejelser om disse spørgsmål.