Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 263 af 16. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Lilli Klausen vedrørende Copenhagen Rodeo.”

 

Svar:

 

1. Lilli Klausen rejser i sin henvendelse til udvalget kritik af, at der skal  afholdes et rodeo i Danmark, idet hun finder, at rodeo udgør dyremishandling. Hun anfører desuden, at Danmark, der regnes blandt de førende lande inden for dyrevelfærd, ikke bør tillade afholdelsen af et sådant arrangement.

 

Med henvisning til en række videoklip på internettet og en undersøgelse foretaget af tyske eksperter[1] anfører Lille Klausen nærmere, at der ikke kan være tvivl om, at rodeo er dyremishandling og derfor i strid med dyreværnslovens §§ 1 og 17. Det er endvidere Lilli Klausens opfattelse, at træningen af dyr til rodeo foretages ved hjælp af elektriske stød, og at træningen således udgør en overtrædelse af dyreværnsloven. Desuden konkluderer Lilli Klausen, at disciplinen wild horse race, som ikke er omtalt i Dyreværnsrådets udtalelse om visse rodeo discipliner, ikke vil kunne afholdes uden at hestene påføres smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

 

2. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Det Særlige Råd vedrørende Dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet) den 22. december 2006 afgav en udtalelse om visse rodeodiscipliner. Udtalelsen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt visse rodeo- og westernridningsdiscipliner må antages at påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe. I udtalelsen sondrer Dyreværnsrådet mellem roughstock-discipliner og timed-discipliner.

 

I roughstock-discipliner er det overordnede formål, at en deltager skal forblive siddende på et dyr trods dets bukkespring m.v. Dyreværnsrådet anfører om disse discipliner bl.a.:

 

”Den velfærdsmæssige belastning af dyrene ved roughstock-disciplinerne afhænger i høj grad af, om dyret er optrænet til at bukke m.v., som reaktion på lyskeremmens tilstedeværelse, eller om bukkespringene er udtryk for en frygt- eller ubehagsreaktion. Det må efter rådets opfattelse antages, at hvis dyrene er optrænet til at gøre bukkespring m.v. på grund af tilstedeværelsen af en lyskerem, vil den blotte anvendelse af en sådan lyskerem normalt ikke påføre dyret smerte eller væsentlig ulempe.

 

Rådet finder dog, at det er en forudsætning for ovenstående, at en lyskerem som minimum skal være foret med et blødt materiale, og at den ikke må have skarpe kanter, hårde eller spidse dele eller lignende, der fysisk kan skade eller irritere dyret. Rådet har endvidere ikke på det foreliggende grundlag haft mulighed for at vurdere de træningsmetoder, der anvendes under optræning af dyr til brug i en rodeo. Der kan således være dyreværnsmæssige problemer forbundet med disse træningsmetoder.

 

Endelig bemærker rådet, at hvis dyrets bukkespring m.v. under afvikling af roughstock-discipliner er udtryk for en frygt- eller ubehagsreaktion, der er fremkaldt af eller intensiveret af lyskeremmen, må det antages, at afvikling af roughstock-discipliner efter omstændighederne kan påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe.”

 

I timed-discipliner er det overordnede formål at indfange et dyr, der er i løb – typisk en kalv eller et stykke kvæg – fra hesteryg, enten med hænderne (herefter wrestling) eller ved brug af reb (herefter roping) så hurtigt som muligt. For så vidt angår disse discipliner konkluderer Dyreværnsrådet:

 

”… at det vil være dyreværnsmæssigt betænkeligt at udføre wrestling eller roping, fordi afviklingen af disse discipliner kun finder sted i underholdningsøjemed.”

 

Dyreværnsrådet understreger i sin udtalelse, at denne alene er afgivet på baggrund af de for rådet foreliggende oplysninger, og at den endelige vurdering af, om et konkret rodeoshow må anses som værende dyreværnsmæssigt betænkelig, vil afhænge af de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde.

 

Dyreværnsrådets udtalelse er således ikke rettet imod - og tager ikke stilling til - det konkrete rodeoarrangement, som er baggrunden for Lilli Klausens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.

 

3. Justitsministeriet finder i lighed med Dyreværnsrådet, at spørgsmålet om, hvorvidt et rodeoshow vil være i overensstemmelse med dyreværnslovens regler, herunder lovens § 17, hvorefter et dyr ikke må bruges til fremvisning mv., hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe, må afgøres på grundlag af en konkret vurdering af det enkelte rodeoarrangement, herunder hvilke rodeodiscipliner der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af arrangementet. Der er efter Justitsministeriets opfattelse således ikke grundlag for at antage, at et rodeoarrangement i alle tilfælde vil indebære en overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

 

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Københavns Politi ved afgørelse af 21. marts 2007 har givet tilladelse til afholdelse af Copenhagen Rodeo i Parken i juni 2007, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser. Tilladelsen er givet på vilkår af, at dyreværnslovens regler efterleves i forbindelse med afholdelsen af Copenhagen Rodeo. Det fremgår i øvrigt af tilladelsen, at arrangørerne overfor politiet har oplyst, at der vil være dyrlæger til stede under afholdelsen af rodeoarrangementet.