Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 259 , som Folketingets Retsudvalg (Alm. del) har stillet til justitsministeren den 12. marts 2007.
Lene Espersen
/
 Lene Volke Roesen
Spørgsmål nr. 259 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem selskaberne bag Scandinavian Star, herunder bestyrelser, moder- og søsterselskaber:
SeaEscape
SeaEscape Bahamas
SeaEscape Bahamas Ltd.
SeaEscape Cruises Ltd.
SeaEscape Cruises Ltd. Bahamas
SeaEscape Cruises Ltd. Miami Florida.â€
Svar:
For så vidt angår ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star kan Justitsministeriet henvise til pkt. 6.3. i det notat om ministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 13. juli 2006.
Justitsministeriet kan ligeledes henvise til pkt. 6.2. i Rigsadvokatens redegørelse for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star, som den 1. februar 2005 blev sendt til Folketingets Retsudvalg.
Der kan endelig henvises til pkt. 1.2. i Justitsministeriets notat, hvoraf det bl.a. fremgår, at ministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der ikke foreligger oplysninger vedrørende ejerforholdene, som kan begrunde, at efterforskningen af sagen genoptages.
Jeg finder på den baggrund ikke grundlag for at udfærdige en redegørelse, som anmodet om i spørgsmålet.