<DOCUMENT_START>

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 250 af 9. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/3-07 fra Dansk Dyreværn Århus vedrørende kamphunde, jf. REU alm. del - bilag 411.”

 

Svar:

 

1. Dansk Dyreværn Århus har ved brev af 2. marts 2007 fremsendt en pressemeddelelse fra Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu), hvoraf fremgår, at man i de seneste år har kunnet læse om flere hændelser, hvor de såkaldte ”muskelhunde” har overfaldet og dræbt sagesløse hunde.

 

I pressemeddelelsen foreslår Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg bl.a., at der indføres en ”lovlighedstest”, hvorefter der skal gælde et forbud mod at importere ørekuperede hunde og en pligt til ved import at kunne dokumentere hundens oprindelse.

 

Endvidere opfordrer Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg til at gennemføre en ændring af reglerne på området, således at en hund enten kan aflives straks, hvis den har angrebet mennesker eller andre dyr, eller at der fastsattes en maksimal periode for, hvor længe hundene må være anbragt i et internat før aflivning, f.eks. i tilfælde af beslaglæggelse i forbindelse med en straffesag.

 

2. Justitsministeriet kan oplyse, at ifølge hundelovens[1] § 1 skal besidderen af en hund sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.

 

Det følger endvidere af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde[2], at besidderen af en hund født efter den 1. januar 1993 skal sørge for, at hunden er mærket og anmeldt til registrering i Dansk Hunderegister, senest når den er 4 måneder gammel.

 

Ved indførsel af en hund, der er over 4 måneder gammel, påhviler det den, der indfører hunden her i landet, at sørge for, at hunden inden 4 uger efter indførelsen er mærket og anmeldt til registrering, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

 

Såfremt der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal besidderen af hunden inden 4 uger foretage anmeldelse herom til Dansk Hunderegister, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Såfremt en hund skifter ejer, påhviler pligten efter stk. 1 erhververen af hunden, jf. § 12, stk. 2.

 

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 1 eller § 12 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

 

3. Med hensyn til det af Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsudvalg anførte om ørekupering af hunde kan Justitsministeriet oplyse, at det følger af dyreværnslovens § 14, stk. 2, at operative indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, ikke må foretages. Det generelle forbud i dyreværnslovens § 14, stk. 2, gælder således f.eks. ørekupering af bl.a. hunde. Den eneste mulige undtagelse fra forbuddet er halekupering af visse jagthunderacer, jf. § 14, stk. 3, 2. pkt.

 

Overtrædelse af dyreværnslovens regler, herunder den nævnte bestemmelse i § 14, stk. 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. I tilfælde af mishandling er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde fængsel indtil 2 år.

 

Reglerne om import af hunde, herunder hunde fra andre EU-medlemslande, hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (Fødevarestyrelsen), som bl.a. har oplyst, at privates import af hunde og andre kæledyr er reguleret af Rådets forordning 998/2003[3], som er direkte gældende i alle EU-medlemsstater. Forordningen regulerer primært de dyresundhedsmæssige betingelser vedrørende rabies hos hunde, katte og fritter.

 

Kommerciel import af hunde og andre kæledyr er ligeledes reguleret af EU ved Rådets direktiv 92/65[4] og bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr[5]. For kommerciel import af f.eks. hunde og katte skal de dyresundhedsmæssige betingelser i forordning 998/2003 også følges. Dyrene skal endvidere underkastes en klinisk undersøgelse 24 timer inden afsendelsen.

 

Der tillades i øvrigt kun import af dyr fra 3. lande, som er opført på de af EU hertil opstillede 3. landslister.

 

Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at importrestriktioner på kæledyr inden for Fødevarestyrelsens ressortområde fastsættes som udgangspunkt af EU og restriktionerne skal begrundes i dyre- samt folkesundhedsmæssige årsager.

 

4. Justitsministeriet kan endelig oplyse, at det følger af hundelovens § 6 b, stk. 1, at politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2 eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes. Det fremgÃ¥r herudover af hundelovens § 6 c, stk. 1, 1. pkt., at fristen for at klage over en afgørelse truffet af politidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pÃ¥gældende. Endelig fremgÃ¥r det af § 6 c, stk. 2, at rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren (nu Rigspolitiet) bestemmer andet.

 

Politidirektørens afgørelser efter hundeloven, kan som nævnt påklages til Rigspolitiet, og hunden kan aflives, når klagefristen er udløbet, uden at klage er iværksat, eller når Rigspolitiet har stadfæstet afgørelsen. Under normale omstændigheder vil der gå relativt kort tid fra politidirektørens afgørelse om at lade en hund aflive, til rekursinstansen træffer afgørelse i sagen.

 

Det er i øvrigt forudsat ved ændringen af hundeloven i 2003, at sager af den omhandlede type skal afgøres meget hurtigt. Det tilføjes, at en hund, der lider, kan aflives for at undgå unødig, alvorlig lidelse for hunden.

 

Da en afgørelse om aflivning af en hund er meget indgribende, er det efter Justitsministeriets opfattelse rigtigst, at en klage automatisk har opsættende virkning, medmindre rekursinstansen træffer anden afgørelse. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der derfor ikke være grundlag for at indføre f.eks. tidsfrister for, hvor længe en hund kan opholde sig i et internat under behandlingen af en klagesag efter de beskrevne regler i hundeloven.

 

Det samme gør sig efter Justitsministeriets opfattelse gældende i tilfælde, hvor politiet har beslaglagt en hund under behandlingen af en straffesag, f.eks. en straffesag, hvor en hund har været anvendt som våben. Også i disse tilfælde vil det efter Justitsministeriets opfattelse være forbundet med store betænkeligheder, hvis der blev indført hjemmel til at aflive hunden, før straffesagen – og en eventuel efterfølgende administrativ sag om aflivning efter hundeloven - er endeligt afgjort.

 

5. Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at reglerne på de ovenfor beskrevne punkter er tilstrækkelige, og at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte lovgivningsmæssige initiativer på området.

 

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 249 fra Folketingets Retsudvalg.