Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 214 af 9. februar 2007 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

Spørgsmål nr. 214:

”Ministeren bedes med henvisning til vedlagte henvendelse af 1/2-07 fra High-five (REU, alm. del - bilag 342) redegøre for om reglerne om løntilskud i forbindelse med jobforløb af den omtalte karakter.

 

Mener ministeren, at kommunerne har et tilstrækkeligt godt kendskab til reglerne, eller er der behov for f.eks. at udstede en vejledning på området?”

 

 

Svar:

For regeringen er det meget vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tager hånd om de unge og sikrer, at de ikke blot får passiv hjælp, men aktivt hjælpes mod uddannelse og job. Det gælder ikke mindst unge, som af forskellige årsager ikke selv har let ved selv at skaffe sig en tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Derfor er det også godt, at et projekt som High:five gør en ekstra indsats for kriminelle og kriminalitetstruede unge.

 

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til regler om tilbud til unge mellem 15 og 25 år og til kommunernes administra­tion. Arbejdsmarkedsstyrelsen har haft kontakt til High:five, som oplever, at nogle kommuner fortolker reglerne om, hvornår der kan gives tilbud om løntilskud, for indskrænkende.

 

Jeg kan oplyse, at reglerne om tilbud til unge fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som følge af kommunalreformen er det fra 1. januar 2007 jobcentrene (kommunen i jobcenteret), der giver tilbud til kontanthjælpsmodtagere.

 

Efter loven har særligt udsatte unge under 18 år mulighed for at få tilbud om virksomhedspraktik, hvis de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige. Under virksomhedspraktikken modtager den unge en godtgørelse, som fastsættes med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, dog højst 4. 852 kr. (2007-niveau). Målgruppen for denne ordning omfatter bl.a. unge kriminelle under 18 år.

 

For unge mellem 18 og 25 år er beskæftigelsesindsatsen tilrettelagt ud fra et ønske om, at unge, der ikke har en uddannelse, skal tilskyndes til at tage en uddannelse på ordinære vilkår.

 

Dette udmøntes ved, at kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-24 år, der ikke er forsørgere og ikke har problemer ud over ledighed, og som ikke har en uddannelse, men som vurderes at kunne tage en uddannelse, skal gøre dette. Der er i den forbindelse bl.a. fastsat regler om, at de skal finde en eller flere uddannelser, de kan søge optagelse på, og at det har konsekvenser, hvis de ikke påbegynder den uddannelse, de er kommet ind på.

 

Alle unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-24 år skal senest efter 13 ugers ledighed have et tilbud. For unge, der ikke har problemer ud over ledighed, skal det være uddannelse, der evt. kan kombineres med virksomheds­praktik. Denne gruppe kan efter reglerne ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud.

For unge med problemer ud over ledighed skal jobcenteret vurdere, om man skal have et uddannelsestilbud, tilbud om virksomhedspraktik eller om ansættelse med løntilskud.

 

For nogle unge er det dermed muligt at få tilbud om job med løntilskud, mens andre unge ikke har mulighed for dette. Det er jobcenteret, der træffer den konkrete afgørelse om tilbud, og afgørelsen kan påklages til beskæftigelsesankenævnet.

 

Jeg syntes, det er ærgerligt, hvis der i nogle jobcentre ikke gives løntilskud på grund af misforståelse af reglerne.

 

Jeg tvivler på, at en generel vejledning til alle jobcentre er vejen frem, da langt de fleste jobcentre godt kender reglerne. Men for at sikre, at det ikke hos enkelte sagsbehandlere er ukendskab til reglerne, som står i vejen, har jeg bedt Arbejdsmar­keds­­styrelsen om at være High:five behjælpelig med kontakt til de jobcentre, hvor der efter projektets opfattelse er misforståelser af reglerne.